1. Guds Ånd kom over Azarja, Odeds Søn,
2. og han trådte frem for Asa og sagde til ham: "Hør mig, Asa og
hele Juda og Benjamin! HERREN er med eder, når I er med ham; og
hvis I søger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I
ham, forlader han også eder!
3. I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Præster til at
vejlede og uden Lov,
4. men i sin Trængsel omvendte det sig til HERREN, Israels Gud, og
søgte ham, og han lod sig finde at dem.
5. I de Tider kunde ingen gå ud og ind i Fred, thi der var vild
Rædsel over alle Landes Indbyggere;
6. Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vild
Rædsel med alle mulige Trængsler.
7. Men I, vær frimodige og lad ikke Hænderne synke, thi der er Løn
for eders Gerning."
8. Da Asa hørte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og
fjernede de væmmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og
fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; oghan byggede
påny HERRENs Alter foran HERRENs Forhal.
9. Så samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim,
Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en Mængde
Israeliter var gået over til ham, da de så, at HERREN hans Gud
var med ham.
10. De samledes i Jerusalem i den tredje Måned i Asas femtende
Regeringsår
11. og ofrede den Dag HERREN Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700
Stykker Hornkvæg og 7000 Stykker Småkvæg.
12. Derpå sluttede de en Pagt om at søge HERREN, deres Fædres Gud,
af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl;
13. og enhver, der ikke søgte HERREN, Israels Gud, skulde lide
Døden, være sig lille eller stor, Mand eller Kvinde.
14. Det tilsvor de HERREN med høj Røst under Jubel og til Trompeters
og Horns Klang,
15. Og hele Juda glædede sig over den Ed, thi de svor af hele deres
Hjerte og søgte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af
dem og lod dem få Ro til alle Sider.
16. Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som
Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til
Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde,
sønderknuse og brænde i Kedrons Dal.
17. Vel forsvandt Offerhøjene ikke af Israel, men alligevel var Asas
Hjerte helt med HERREN, så længe han levede.
18. Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds
Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.
Anden Krønikebog 16
19. Der var ikke Krige føer efter Asas fem og tredivte Regeringsår.
1. Men i Asas seks og tredivte Regeringsår drog Kong Ba'sja af
Israel op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen af
Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.
2. Da tog Asa Sølv og Guld ud af Skatkamrene i HERRENs Hus og i
Kongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, som
boede i Darmaskus, idet han lod sige:
3. "Der består en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og din
Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor
din Pagt med Kong Ba'sja af Israel, så at han nødes til at drage
bort fra mig!"
4. Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere
mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim og
Forrådshusene i Naftalis Byer.
5. Da Ba'sja hørte det, opgav han at befæste Rama og standsede
Arbejdet.
6. Men Kong Asa tog hele Juda til at føre Stenene og Træværket, som
Ba'sja havde brugt ved Befæstningen af Rama, bort, og han
befæstede dermed Geba og Mizpa.
7. På den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde til
ham: "Fordi du søgte Støtte hos Aramæerkongen og ikke hos HERREN
din Gud, skal Aramæerkongens Hær slippe dig af Hænde!
8. Var ikke Kusjiterne og Libyerne en vældig Hær med en vældig
Mængde Vogne og Ryttere? Men da du søgte Støtte hos HERREN, gav
han dem i din Hånd!
9. Thi HERRENs Øjne skuer omkring på hele Jorden, og han viser sig
stærk til at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denne
Sag har du handlet som en Dåre; thi fra nu af skal du altid
ligge i Krig!"
10. Men Asa blev fortørnet på Seeren og satte ham i Huset med
Blokken, thi han var blevet vred på ham derfor. Asa for også
hårdt frem mod nogle af Folket på den Tid.
11. Asas Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen om
Judas og Israels Konger.
12. I sit ni og tredivte Regeringsår fik Asa en Sygdom i Fødderne,
og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdom
søgte han dog HERREN, men Lægerne.
13. Så lagde Asa sig til Hvile bos sine Fædre og døde i sit een og
fyrretyvende Regerings,år.
14. Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge i
Davidsbyen, og lagde ham på et Leje, som man havde fyldt med
vellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og tændte et
vældigt Bål til hans Ære.