Anden Krønikebog 15

1. Guds Ånd kom over Azarja, Odeds Søn,

2. og han trådte frem for Asa og sagde til ham: "Hør mig, Asa og

hele Juda og Benjamin! HERREN er med eder, når I er med ham; og

hvis I søger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I

ham, forlader han også eder!

3. I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Præster til at

vejlede og uden Lov,

4. men i sin Trængsel omvendte det sig til HERREN, Israels Gud, og

søgte ham, og han lod sig finde at dem.

5. I de Tider kunde ingen gå ud og ind i Fred, thi der var vild

Rædsel over alle Landes Indbyggere;

6. Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vild

Rædsel med alle mulige Trængsler.

7. Men I, vær frimodige og lad ikke Hænderne synke, thi der er Løn

for eders Gerning."

8. Da Asa hørte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og

fjernede de væmmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og

fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; oghan byggede

påny HERRENs Alter foran HERRENs Forhal.

9. Så samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim,

Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en Mængde

Israeliter var gået over til ham, da de så, at HERREN hans Gud

var med ham.

10. De samledes i Jerusalem i den tredje Måned i Asas femtende

Regeringsår

11. og ofrede den Dag HERREN Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700

Stykker Hornkvæg og 7000 Stykker Småkvæg.

12. Derpå sluttede de en Pagt om at søge HERREN, deres Fædres Gud,

af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl;

13. og enhver, der ikke søgte HERREN, Israels Gud, skulde lide

Døden, være sig lille eller stor, Mand eller Kvinde.

14. Det tilsvor de HERREN med høj Røst under Jubel og til Trompeters

og Horns Klang,

15. Og hele Juda glædede sig over den Ed, thi de svor af hele deres

Hjerte og søgte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af

dem og lod dem få Ro til alle Sider.

16. Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som

Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til

Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde,

sønderknuse og brænde i Kedrons Dal.

17. Vel forsvandt Offerhøjene ikke af Israel, men alligevel var Asas

Hjerte helt med HERREN, så længe han levede.

18. Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds

Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.

Anden Krønikebog 16

19. Der var ikke Krige føer efter Asas fem og tredivte Regeringsår.

1. Men i Asas seks og tredivte Regeringsår drog Kong Ba'sja af

Israel op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen af

Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.

2. Da tog Asa Sølv og Guld ud af Skatkamrene i HERRENs Hus og i

Kongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, som

boede i Darmaskus, idet han lod sige:

3. "Der består en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og din

Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor

din Pagt med Kong Ba'sja af Israel, så at han nødes til at drage

bort fra mig!"

4. Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere

mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim og

Forrådshusene i Naftalis Byer.

5. Da Ba'sja hørte det, opgav han at befæste Rama og standsede

Arbejdet.

6. Men Kong Asa tog hele Juda til at føre Stenene og Træværket, som

Ba'sja havde brugt ved Befæstningen af Rama, bort, og han

befæstede dermed Geba og Mizpa.

7. På den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde til

ham: "Fordi du søgte Støtte hos Aramæerkongen og ikke hos HERREN

din Gud, skal Aramæerkongens Hær slippe dig af Hænde!

8. Var ikke Kusjiterne og Libyerne en vældig Hær med en vældig

Mængde Vogne og Ryttere? Men da du søgte Støtte hos HERREN, gav

han dem i din Hånd!

9. Thi HERRENs Øjne skuer omkring på hele Jorden, og han viser sig

stærk til at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denne

Sag har du handlet som en Dåre; thi fra nu af skal du altid

ligge i Krig!"

10. Men Asa blev fortørnet på Seeren og satte ham i Huset med

Blokken, thi han var blevet vred på ham derfor. Asa for også

hårdt frem mod nogle af Folket på den Tid.

11. Asas Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen om

Judas og Israels Konger.

12. I sit ni og tredivte Regeringsår fik Asa en Sygdom i Fødderne,

og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdom

søgte han dog HERREN, men Lægerne.

13. Så lagde Asa sig til Hvile bos sine Fædre og døde i sit een og

fyrretyvende Regerings,år.

14. Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge i

Davidsbyen, og lagde ham på et Leje, som man havde fyldt med

vellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og tændte et

vældigt Bål til hans Ære.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 431 / 1015 题