Anden Krønikebog 11

1. Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas og

Benjamins Hus, 180.000 udsøgte Folk, øvede Krigere, til at føre

Krig med Israel og vinde Kongedømmet tilbage til Rehabeam.

2. Men da kom HERRENs Ord til den Guds Mand Sjemaja således:

3. "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Søn, og til hele Israel i

Juda og Benjamin:

4. Så siger HERREN: I må ikke drage op og kæmpe med eders Brødre;

vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg

tilskikket!" Da adlød de HERRENs Ord og vendte tilbage og drog

ikke mod Jeroboam.

5. Rehabeam boede så i Jerusalem, og han befæstede flere Byer i

Juda.

6. Således befæstede han Betlehem, Etam, Tekoa, Bet-Zur, Soko,

Adullam,

8. Gat, Maresj a, Zif,

9. Adorajim, Lakisj, Azeka,

10. Zor'a, Ajjalon og Hebron, alle i Juda og Benjamin;

11. og han gjorde Fæstningerne stærke, indsatte Befalingsmænd i dem

og forsynede dem med Forråd af Levnedsmidler, Olie og Vin

12. og hver enkelt By med Skjolde og Spyd og gjorde dem således

meget stærke. Ham tilhørte Juda og Benjamin.

13. Præsterne og Leviterne i hele Israel kom alle Vegne fra, hvor de

boede, og stillede sig til hans Tjeneste;

14. thi Leviterne forlod deres Græsmarker og Ejendom og begav sig

til Juda og Jerusalem, fordi Jeroboam og hans Sønner afsatte dem

fra Stillingen som HERRENs Præster,

15. idet han indsatte sig Præster for Offerhøjene og Bukketroldene

og Tyrekalvene, som han, havde ladet lave.

16. Og i Følge med Leviterne kom fra alle Israels Stammer de, hvis

Hjerte var vendt til at søge HERREN, Israels Gud, til Jerusalem

for at ofre til HERREN, deres Fædres Gud;

17. og de styrkede Juda Rige og hævdede Rehabeams, Salomos Søns,

Magt i et Tidsrum af tre År. Thi i tre År fulgte han Davids og

Salomos Veje.

18. Rehabeam ægtede Mahalat; en Datter af Davids Søn Jerimot og

Abihajil, en Datter af Eliab, Isajs Søn.

19. Hun fødte ham Sønnerne Je'usj, Sjemarja og Zaham.

20. Senere ægtede han Absaloms Datter Ma'aka, som fødte ham Abija,

Attaj, Ziza og Sjelomit.

21. Rehabeam elskede Absaloms Datter Ma'aka højere end sine andre

Hustruer og Medhustruer; han havde nemlig atten Hustruer og

tresindstyve Medhustruer og avlede otte og tyve Sønner og

tresindstyve Døtre.

22. Og Rehabeam satte Ma'akas Søn Abija til Overhoved, til Fyrste

blandt hans Brødre; thi han havde i Sinde at gøre, ham til

Konge;

23. og han fordelte klogelig alle sine Sønner rundt i alle Judas og

Benjamins Landsdele og i alle de befæstede Byer og gav dem

rigeligt Underhold og skaffede dem Hustruer.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 427 / 1015 题