Anden Krønikebog 8

1. Da de tyve År var omme, i hvilke Salomo havde bygget på HERRENs

Hus og sit Palads -

2. også de Byer, Huram afstod til Salomo, befæstede Salomo og lod

Israeliterne bosætte sig i dem -

3. drog Salomo til Hamat-Zoba og indtog det.

4. Han befæstede også Tadmor i Ørkenen og alle de Forrådsbyer, han

byggede i Hamat;

5. ligeledes genopbyggedehan Øvre og Nedre-Bet-Horon, så de blev

Fæstninger med Mure, Porte og Portslåer,

6. ligeledes Ba'alat og alle Salomos Forrådsbyer, Vognbyerne og

Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i

Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige.

7. Alt, hvad der var tilbage af Hetiterne, Amoriterne,

Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hørte til

Israeliterne,

8. deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som

Israeliterne ikke havde tilintetgjort. dem udskrev Salomo til

Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.

9. Af Israeliterne derimod gjorde Salomo ingen til Arbejdstrælle

for sig, men de var Krigsfolk, Hærførere og Vognkæmpere hos ham

og Førere for hans Stridsvogne og Rytteri.

10. Tallet på Kong Salomos Overfogeder var 250; de havde Tilsyn med

Folkene.

11. Faraos Datter flyttede Salomo fra Davidsbyen ind i det Hus, han

havde bygget til hende; thi han tænkte: "Jeg vil ikke have en

Kvinde boende i Kong David af Israels Palads, thi bellige er de

Steder, hvor HERRENs Ark kommer."

12. Nu ofrede Salomo Brændofre til HERREN på HERRENs Alter, som han

Havde bygget foran Forhallen,

13. idet han ofrede, som det efter Moses's Bud hørte sig til hver

enkelt Dag, på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne tre Gange

om Året, de usyrede Brøds Højtid, Ugernes Højtid og Løvhytternes

Højtid.

14. Og efter den Ordning, hans Fader David havde truffet, satte han

Præsternes Skifter til deres Arbejde og Leviterne til deres

Tjeneste, til at synge Lovsangen og gå Præsterne til Hånde efter

hver Dags Behov, ligeledes Dørvogterne efter deres Skifter til

at holde Vagt ved de enkelte Porte; thi således var den Guds

Mand Davids Bud.

15. Og man fraveg ikke i mindste Måde Kongens Bud vedrørende

Præsterne og Leviterne og Skatkamrene.

16. Således fuldendtes hele Salomos Værk, fra den Dag Grundvolden

lagdes til HERRENs Hus, til Salomo var færdig med HERRENs Hus.

17. Ved den Tid drog Salomo til Ezjongeber og Elot ved Edoms Kyst;

18. og Huram sendte ham Folk med Skibe og befarne Søfolk, der sammen

med Salomos Folk sejlede til Ofir, hvor de hentede 450 Talenter

Guld, som de bragte Kong Salomo.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 424 / 1015 题