1. Ved den Lejlighed sang Salomo: "HERREN har sagt, han vil bo i
Mulmet!"
2. Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt
kan dvæle.
3. Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels
Forsamling, der imens stod op;
4. og han sagde: "Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Hånd har
fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han
sagde:
5. Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke
udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde
bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt
nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel;
6. men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David
udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.
7. Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds,
Navn et Hus;
8. men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge
mit Navn et Hus, er ret af dig;
9. dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din
Lænd, skal bygge mit Navn det Hus.
10. Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min
Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som HERREN sagde,
og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
11. og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN
sluttede med Israeliterne."
12. Derpå trådte Salomo frem foran HERRENs Alfer lige over for hele
Israels Forsamling og udbredte Hænderne.
13. Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred
og tre Alen høj Talerstol af Hobber og stillet den op midt i
Gården; på den trådte han op og kastede sig på Knæ foran hele
Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen
14. og sagde: "HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i
Himmelen og på Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din
Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjerte vandrer
for dit Åsyn,
15. du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David,
og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund.
16. Så hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener,
min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes
dig for mit Åsyn til at sidde på Israels Trone, når kun dine
Sønner vil tage Vare på deres Vej og vandre i min Lov, som du
har vandret for mit Åsyn!
17. Så lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde
din Tjener David!
18. Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene på Jorden? Nej
visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt
mindre dette Hus, som jeg har bygget!
19. Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, så
du hører det Råb og den Bøn, din Tjener opsender for dit Åsyn;
20. lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Dag og Nat, over det
Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfæste dit Navn, så du hører
den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
21. Og hør den Bøn, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod
dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og
tilgive!
22. Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader
ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette
Hus,
23. så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere
imellem, så du gengælder den skyldige og lader hans Gerning
komme overhans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham
efter hans Uskyld.
24. Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de
synder imod dig, og de så omvender sig og bekender dit Navn og
opsender Bønner og Begæringer for dit Åsyn i dette Hus,
25. så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og
føre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fædre.
26. Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imod
dig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn
og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
27. så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk
Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og
lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.
28. Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når der
kommer Hornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjenden
belejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sot
indtræffer
29. enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit
Folk Israel, når de føler deres Plage og Smerte og udbreder
Hænderne mod dette Hus,
30. den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du
gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du
alene kender Menneskebørnenes Hjerter,
31. for at de må frygte dig og følge dine Veje, al den Tid de lever
på den Jord, du gav vore Fædre.
32. Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men
kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din stærke Hånds
og din udstrakte Arms Skyld, når de kommer og beder, vendt mod
dette Hus,
33. da børe du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da gøre du efter
alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens
Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit
Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus,
som jeg har bygget.
34. Når dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender
dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt,
og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
35. så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres
Ret.
36. Når de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ikke
synder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, og
Sejrherrerne fører dem fangne til et andet Land, det være sig
fjernt eller nær,
37. og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, og
omvender sig og råber til dig i deres Landflygtigheds Land og
siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!
38. når de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele
deres Sjæl i Sejrherrernes Land, som de bortførtes til, og de
beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By,
du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn -
39. så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring
og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede
imod dig!
40. Så lad da, min Gud, dine Øjne være åbne og dine Ører lytte til
Bønnen, der bedes på dette Sted,
41. bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din Vældes
Ark! Dine Præster, Gud HERRE, være iklædt Frelse, dine fromme
glæde sig ved dine Goder!
42. Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom Nåden mod din Tjener
David i Hu!"