Første Krønikebog 29

1. Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: "Min Søn

Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er

stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud

HERREN.

2. Jeg har derfor sat al min Kraft ind på til min Guds Hus at

tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det,

der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden

Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags

Ædelsten og Marmorsten i Mængde.

3. I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds

Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har

bragt til Veje til det hellige Hus:

4. 3.000 Talenter Guld, Offrguld, og 7.000 Talenter lutret Sølv til

at overtrække Bygningernes Vægge med,

5. Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal

forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af

Håndværkernes Hånd. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN

Gaver?"

6. Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels

Stammer, Tusind- og Hundredførerne og Øversterne i Kongens

Tjeneste frivilligt

7. og gav til Arbejdet på Guds Hus 5.000 Talenter og 10.000

Darejker Guld, 10.000 Talenter Sølv, 18.000 Talenter Kobber og

100.000 Talenter Jern;

8. og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENs Hus's Skat, der

stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.

9. Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et

helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; også Kong David

følte stor Glæde.

10. Og David priste HERREN i hele forsamlingens Nærværelse, og David

sagde: "Lovet være du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed

til Evighed!

11. Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden,

thi alt i Himmelen og på Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget,

og selv løfter du dig som Hoved over alle.

12. Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Hånd

er Kraft og Vælde, og i din Hånd står det at gøre, hvem det skal

være, stor og stærk.

13. Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!

14. Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at

give sådanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og

af din egen Hånd har vi givet dig det.

15. Thi vi er fremmede for dit Åsyn og Gæster som alle vore Fædre;

som em Skygge er vore Dage på Jorden, uden Håb!

16. HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at

bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Hånd kommer den, og dig

tilhører det alt sammen.

17. Jeg ved, min Gud. at du prøver Hjerter og har Behag i

Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt

dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til

Stede, villigt har givet dig Gaver.

18. HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig

Tid et sådant Sind og sådanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend

deres Hjerter til dig!

19. Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud,

Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den

Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!"

20. Derpå sagde David til hele Forsamlingen: "Lov HERREN eders Gud!"

Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fædres Gud, og kastede

sig ned for HERREN og Kongen.

21. Så ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham

som Brændoffer l000 Tyre, 1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende

Drikofre og en Mængde Slagtofre for hele Israel;

22. og de spiste og drak den Dag for HERRENs Åsyn med stor

Glæde. Derefter indsatte de på ny Davids Søn til Konge, og de

hyldede ham som HERRENs Fyrste og Zadok som Præst;

23. og Salomo satte sig på HERRENs Trone som Konge i sin Fader

Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;

24. og alle Øversterne og Kærnetropperne, ligeledes alle Kong Davids

Sønner hyldede Kong Salomo.

25. HERREN gjorde Salomo overmåde mægtig for hele Israels Øjne og

gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge før ham havde

haft i Israel.

26. David, Isajs Søn, havde hersket over hele Israel.

27. Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i

Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.

28. Han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og hans Søn

Salomo blev Konge i hans Sted.

29. Kong Davids Historie fra først til sidst står optegnet i Seeren

Samuels Krønike, Profeten Natans Krønike og Seeren Gads Krønike

30. tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de

Tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle Lande og Riger.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 415 / 1015 题