Første Krønikebog 12

1. Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtte

holde sig skjult for Saul, Kisj's Søn. De hørte til Heltene, som

hjalp til i Kampen;

2. de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning både

med højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre,

Benjaminiterne.

3. Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema'as Søn, fra

Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fra

Anatot,

4. Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmand

over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra

Gedera,

5. El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif,

6. Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne,

7. Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.

8. Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvede

Krigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se på

og rappe som Gazellerne på Bjergene.

9. Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje,

10. Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte,

11. Attaj den sjette, Eliel den syvende,

12. Johanan den ottende, Elzabad den niende,

13. Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte.

14. De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op

med hundrede, den største med tusind.

15. Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang den

overalt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne på

Flugt både mod Øst og Vest.

16. Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David i

Klippeborgen;

17. David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til

mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertet

rede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forråde

mig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, da

se vore Fædres Gud til og straffe det!"

18. Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde:

"For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være med

dig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da tog

David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.

19. Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen

med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem

til Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt

Rådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore

Hoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!"

20. Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham:

Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der

var Overhoveder for Slægter i Manasse;

21. de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle

dygtige Krigere og blev Førere i Hæren.

22. Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så det

til sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.

23. Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der kom

til David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efter

HERRENs Bud:

24. Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere;

25. af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte;

26. af Leviterne 4600,

27. dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700,

28. og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere;

29. af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af dem

holdt endnu fast ved Sauls Hus;

30. af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deres

Fædrenehuse;

31. af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gå

hen og gøre David til Konge;

32. af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede,

hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, der

stod under dem;

33. af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben,

med een Vilje rede til Kamp;

34. af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold og

Spyd;

35. af Daniterne 28.600, udrustede Mænd;

36. af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp;

37. fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og

Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.

38. Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til

Hebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men også

det øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David til

Konge.

39. De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres

Brødre havde forsynet dem;

40. også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon og

Naftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr og

Okser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie,

Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 398 / 1015 题