1. I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsår blev
Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.
2. Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en
Datter af Zekarja.
3. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fader David.
4. Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne,
omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde
lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for
den, og man kaldte den Nehusjtan.
5. Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller
siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.
6. Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt
de Bud, HERREN havde givet Moses.
7. Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han
Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke
stå under ham.
8. Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, både
Vagttårnene og de befæstede Byer.
9. I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels,
syvende Regeringsår, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Sa
maria, belejrede
10. og indtog det. Efter tre Års Forløb, i Ezekias's sjette, Kong
Hosea af Israels niende Regeringsår, blev Samaria indtaget.
11. Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien og
lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens
Byer,
12. til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Røst,
men overtrådt hans Pagt, alt hvad HERRENs Tjener Moses havde
påbudt; de hørte ikke derpå og gjorde ikke derefter.
13. I Kong Ezekias's fjortende Regeringsår drog Assyrerkongen
Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.
14. Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og
lod sige: "Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du
pålægger mig, vil jeg tage på mig!" Da pålagde Assyrerkongen
Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 talenter
Guld;
15. og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HERRENs Hus og i
Skatkamrene i Kongens Palads.
16. Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HERRENs Helligdom
og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og
udleverede det til Assyrerkongen.
17. Assyrerkongen sendte så Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en
anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de
drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved Øvredammens
Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.
18. Da de krævede at få Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim,
Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn,
ud til dem.
19. Rabsjake sagde til dem: "Sig til Ezekias: Således siger
Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du
hengiver dig til?
20. Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og
Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du
gør Oprør imod mig?
21. Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som
river Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi således
går det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens
Konge.
22. Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid
til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias
skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette
Alter, i Jerusalem skal I tilbede!
23. Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver
dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!
24. Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en af
min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten,
til Vogne og Heste?
25. Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod
dette Sted for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde
til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"
26. Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake:
"Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikke
Judæisk til os, medens Folkene på Muren hører på det!"
27. Men Habsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min
Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der
sidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker
deres eget Vand!"
28. Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj Røst på Judæisk: "Hør
Storkongens, Assyrerkongens, Ord!
29. Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er
ikke i Stand til at frelse eder af min Hånd!
30. Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til
HERREN, når han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne
By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!
31. Hør ikke på Ezekias; thi således - siger Assyrerkongen: Vil I
slutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af
eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin
Brønd,
32. indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner
eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde,
et Land med Oliventræer og Honning; så skal I leve og ikke
dø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder og
siger: HERREN vil frelse os!
33. Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af
Assyrerkongens Hånd?
34. Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og
Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste
Samaria af min Hånd?
35. Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit
Land af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"
36. Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på,
at de ikke måtte svare ham.
Anden Kongebog 19
37. Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren
Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til
Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.
1. Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede
sig i Sæk og gik ind i HERRENs Hus.
2. Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og
Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's
Søn,
3. for at sig til ham: "Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens
og Forsmædelsens Dag er denne dag, thi Barnet er ved at fødes,
men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
4. Dog vil HERREN din Gud måske høre alt, hvad Rabsjake har sagt,
han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at håne den
levende Gud, og måske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN
din Gud har hørt - gå derfor i Forbøn for den Rest, der endnu er
tilbage!"
5. Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
6. sagde han til dem: "Således skal I svare eders Herre: Så siger
HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens
Trælle har hånet mig med!
7. Se, jeg vil indgive ham en Ånd, og han skal få en Tidende at
høre, så han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land
vil jeg fælde ham med Sværdet!"
8. Rabsjake vendte så tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at
belejre Libna; thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra
Lakisj.
9. Så fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var
rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til
Ezekias og sagde:
10. "Således skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud,
som du slår din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem
ikke skal gives i Assyrerkongens Hånd!
11. Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle
Lande, hvorledes de har lagt Band på dem - og du skulde kunne
undslippe!
12. De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og
Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
13. Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir,
Sefarvajim, Hena og Ivva?"
14. Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hånd og læst
det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs Åsyn.
15. Derpå bad Ezekias den Bøn for HERRENs Åsyn: "HERRE, Israels Gud,
du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle Jordens
Riger; du har gjort Himmelen og Jorden!
16. Bøj nu dit Øre, HERRE, og lyt, åbn dine Øjne, HERRE, og se! Læg
Mærke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den
levende Gud!
17. Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de
Folk og deres Lande
18. og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun
Menneskehænders Værk af Træ eller Sten, derfor kunde de ødelægge
dem.
19. Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hånd, så alle Jordens
Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"
20. Så sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: "Så
siger HERREN, Israels Gud: Din Bøn angående Assyrerkongen
Sankerib har jeg hørt!"
21. Således lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun håner, hun
spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster på
Hovedet ad dig!
22. Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst?
Mod Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!
23. Ved dine Sendebud håned du HERREN og sagde: "Med mine talløse
Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg
fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem
til dets øverste Raststed, dets Havers Skove.
24. Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg
over Ægyptens Strømme!"
25. Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde
det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke
Byer til øde Stenhobe,
26. mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset
på Marken, det spirende Grønne, som Græs på Tage, som Mark for
Østenvinden. Jeg ser, når du rejser
27. og sætter dig, ved, når du går og kommer.
28. Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for Øre, lægger
jeg Ring i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad
Vejen, du kom!
29. Og dette skal være dig Tegnet: I År skal man spise, hvad der
såed sig selv, og Året derpå, hvad der skyder af Rode, tredje År
skal man så oghøste, plante Vin og nyde dens Frugt.
30. Den bjærgede Rest af Judas Hus slår atter Rødder forneden og
bærer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgår en Rest, en
Levning fra Zions Bjerg.
31. HERRENs Nidkærhed virker dette.
32. Derfor, så siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej
komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde
eller opkaste Vold imod dem;
33. ad Vejen, han kom, skal han gå igen, i Byen her skal han ej
komme ind så lyder det fra HERREN.
34. Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids
Skyld!
35. Samme Nat gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr
185000 Mand; og se, næste Morgen tidlig lå de alle døde.
36. Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i
Nineve.
37. Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek
og Sarezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede til
Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.