1. Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Søn var død,
tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slægt.
2. Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas Søster, tog Ahazjas Søn
Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, så han ikke var imellem
Kongesønnerne, der blev dræbt, og hun gemte ham og hans, Amme i
Sengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, så han ikke blev
dræbt;
3. og han var i seks År skjult hos Josjebai HERRENs Hus, medens
Atalja herskede i Landet.
4. Men i det syvende År lod Jojada Hundredførerne for Harernel og
Livvagten hente ind til sig i HERRENs Hus; og efter at have
sluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENs Hus
fremstillede han Kongesønnen for dem.
5. Derpå bød han dem og sagde: "Således skal I gøre: Den Tredje del
af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten i
Kongens Palads,
6. og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Palads den
ene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten
7. og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagten i
HERRENs Hus,
8. I skal alle med Våben i Hånd slutte Kreds om Kongen, og enhver,
der nærmer sig Rækkerne, skal dræbes. Således skal I være om
Kongen, når han går ud, og når han går ind!"
9. Hundredførerne gjorde alt hvad Præsten Jojada havde påbudt, idet
de tog hver sine Folk, både dem, der rykkede ud, og dem, der ryk
kede ind om Sabbaten, og kom til Præsten Jojada.
10. Og Præsten gav Hundredfø rerne Spydene og Skjoldene, som havde
tilhørt Kong David og var i HERRENs Hus.
11. Livvagten stillede sig, alle med Våben i Hånd, fra Templets Syd
side til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til
Templet, rundt om Kongen.
12. Så førte han Kongesønnen ud og satte Kronen og Armspangene på
ham; derefter udråbte de ham til Konge og salvede ham; og de
klappede i Hænderne og råbte: "Kongen leve!"
13. Da Atalja hørte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket i
HERRENs Hus,
14. og der så hun Kongen stå ved Søjlen, som Skik var, og Øversterne
og Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet
jublede og blæste i Trompeterne. Da sønderrev Atalja sine Klæder
og råbte: "Forræderi, Forræderi!"
15. Men præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd:
"Før hende uden for Forgårdene og hug enhver ned, der følger
hende!" Præsten sagde nemlig: "Hun skal ikke dræbes i HERRENs
Hus!"
16. Så greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet til
Kongens Palads, blev hun dræbt der.
17. Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kongen om,
at de skulde være HERRENs Folk, ligeledes mellem Kongen og
Folket.
18. Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og nedbrød
det; Altrene og Billederne ødelagde de i Bund og Grund, og
Ba'als Præst Mattan dræbte de foran Altrene. Derpå satte Præsten
Vagtposter ved HERRENs Hus;
19. og han tog Hundredførerne, Karerne og Livvagten, desuden alt
Folket fra Landet med sig, og de førte Kongen ned fra HERRENs
Hus. gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og han
satte sig på Kongetronen.
20. Da glædede alt Folket fra Landet sig, ogByen holdt sig
rolig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads.
Anden Kongebog 12
21. Joas var syv År gammel, da han blev Konge.
1. I Jehus syvende Regeringsår blev Joas Konge, og han herskede
fyrretyveÅr i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra
Be'ersjeba.
2. Joas gjorde hele sit Liv, hvad der var ret i HERRENs Øjne, idet
Præsten Jojada vejledede ham.
3. Hun forsvandt Offerhøjene ikke, men Folket blev ved med at ofre
og tænde Offerild på Højene.
4. Joas sagde til Præsterne: "Alle Penge, der indkommer i HERRENs
Hus som Helliggaver, de Penge, det pålægges at udrede efter
Vurdering - de Penge, Personer vurderes til - og alle Penge, man
efter Hjertets Tilskyndelse bringer til HERRENs Hus,
5. skal Præsterne tage imod, hver af sine Kendinge, og for dem skal
de istandsætte de brøstfældige Steder på Templet, alle
brøstfældige Steder, som findes."
6. Men i Kong Joas's tre og tyvende Regeringsår havde Præsterne
endnu ikke istandsat de brøstfældige Steder på Templet.
7. Da lod Kong Joas Præsten Jojada og de andre Præster kalde og
sagde til dem: "Hvorfor istandsætter I ikke de brøstfældige
Steder på Templet? Nu må I ikke mere tage mod Penge af eders
Kendinge, men I skal afgive Pengene til Istandsættelse af de
brøstfældige Steder på Templet!"
8. Og Præsterne gik ind på ikke mere at modtage Penge af Folket,
mod at de blev fri for at istandsætte de brøstfældige Steder på
Templet.
9. Præsten Jojada tog så en Kiste, borede Hul i Låget og satte den
ved Stenstøtten til højre for Indgangen til HERRENs Hus, og der
lagde Præsterne, der holdt Vagt ved Dørtærskelen, alle de Penge,
der indkom i HERRENs Hus.
10. Og når de så, at der var mange Penge i Kisten, kom Kongens
Skriver og Ypperstepræsten op og bandt Pengene, som fandtes i
HERRENs Hus, sammen og talte dem.
11. Derpå gav man de afvejede Penge til dem, der stod for Arbejdet,
dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus, og de udbetalte dem til
Tømrerne og Bygningsmændene, der arbejdede på HERRENs Hus,
12. til Murerne og Stenhuggerne, eller brugte dem til Indkøb af Træ
og tilhugne Sten til Istandsættelse af de brøstfældige Steder på
HERRENs Hus og til at dække alle Udgifter ved Templets
Istandsættelse.
13. Derimod blev der for de Penge, der indkom i HERRENs Hus, hverken
lavet Sølvfade eller Knive, Skåle, Trompeter eller nogen som
helst anden Ting af Sølv eller Guld til HERRENs Hus;
14. men Pengene blev givet til dem, der stod for Arbejdet, og de
brugte dem til Istandsættelsen af HERRENs Hus.
15. Og man holdt ikke Regnskab med de Mænd, hvem Pengene overlodes
til Udbetaling til Arbejderne, men de handlede på Tro og Love.
16. Men Skyldoffer- og Syndofferpengene blev ikke bragt til HERRENs
Hus; de tilfaldt Præsterne.
17. På den Tid drog Kong Hazael af Aram op og belejrede og indtog
Gat. Da han truede med at drage mod Jerusalem,
18. tog Kong Joas af Juda alle de Helliggaver, som hans Fædre, Judas
Konger Josafat, Joram og Ahazja havde helliget, sine egne
Helliggaver og alt det Guld, der fandtes i Skatkamrene i HERRENs
Hus og Kongens Palads, og sendte det til Kong Hazael af Aram. Så
opgav han Angrebet på Jerusalem og drog bort.
19. Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte,
står optegnet i Judas Kongers Krønike.
20. Men Joas's Hoffolk rejste sig og stiftede en Sammensværgelse og
dræbte ham, engang han gik ned til Millos Hus.
21. Det var hans Hoffolk Jozakar, Sjimats Søn, og Jozabad, Sjomers
Søn, der slog ham ibjel. Og man jordede ham hos hans Fædre i
Davidsbyen; og hans Søn Amazjablev Konge i hans Sted.