1. Dengang HERREN ville lade Elias fare op til Himmelen i et
Stormvejr, gik Elias fra Gilgal.
2. Og Elias sagde til Elisa: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til
Betel!" Men Elisa svarede: "Så sandt HERREN lever, og så sandt
du lever, jeg går ikke fra dig!" De gik da ned til Betel.
3. Så kom Profetsønnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham:
"Ved du, at HERREN i dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han
svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"
4. Derpå sagde Elias til ham: "Bliv her, Elisa, thi HERREN vil have
mig til Jeriko!" Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, og så
sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" De kom da til Jeriko.
5. Men Profetsønnerne i Jeriko trådte hen til Elisa og sagde til
ham: "Ved du, at HERREN i Dag vil tage din Herre bort fra dig?"
Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"
6. Derpå sagde Elias til ham: "Bliv her, thi HERREN vil have mig
til Jordan!" Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, og så
sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" Så fulgtes de ad.
7. Men halvtredsindstyve af Profetsønnerne gik hen og stillede sig
et godt Stykke derfra, medens de to stod ved Jordan.
8. Elias tog nu sin Kappe, rullede den sammen og slog Vandet med
den; da skiltes det ad, og de gik begge over på tør Bund.
9. Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: "Sig, hvad du
ønsker, jeg skal gøre for dig, før jeg tages bort fra dig!"
Elisa svarede: "Måtte to Dele af din Ånd komme over mig!"
10. Da sagde han: "Det er et stort Forlangende, du kommer med!
Dersom du ser mig, når jeg tages bort fra dig, skal det blive
dig til Del, ellers ikke!"
11. Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og
Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i
Stormvejret.
12. Og Elisa så det og råbte: "Min Fader, min Fader, du Israels
Vogne og Ryttere!" Og han så ham ikke mere. Så greb han sine
Klæder og sønderrev dem.
13. Derpå tog han Elias's Kappe, som var faldet af ham, op og gik
tilbage og stillede sig ved Jordans Bred,
14. og han tog Elias's Kappe, som var faldet af ham, slog Vandet med
den og sagde: "Hvor er nu HERREN, Elias's Gud?" Og da han havde
slået Vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over.
15. Da Profetsønnerne fra Jeriko så det derovre, sagde de: "Elias's
Ånd hviler på Elisa!" Og de gik ham i Møde og kastede sig til
Jorden for ham.
16. Derpå sagde de til ham: "Se, her hos dine Trælle er der
halvtredsindstyve raske Mænd, lad dem gå ud og lede efter din
Herre; måske HERRENs Ånd har taget ham og kastet ham hen på et
af Bjergene eller i en af Dalene!" Men han svarede: "I skal ikke
sende dem af Sted!"
17. Men da de blev ved at trænge ind på ham, sagde han: "Så send dem
da af Sted!" Så sendte de halvtredsindstyve Mænd ud, og de ledte
efter ham i tre Dage, men fandt ham ikke.
18. Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han
til dem: "Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde gå?"
19. Mændene i Byen sagde til Elisa: "Byen ligger godt nok, som min
Herre ser, men Vandet er dårligt og volder utidige Fødsler i
Egnen."
20. Da sagde han: "Hent mig en ny Skål og kom Salt deri!" Og de
hentede den til ham.
21. Så gik han ned til Kildevældet og kastede Salt deri, idet han
sagde: "Så siger HERREN: Jeg gør dette Vand sundt, så at der
ikke mer skal komme Død eller utidige Fødsler deraf!"
22. Så blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er det
den Dag i dag.
23. Derfra begav han sig op til Betel. Som han var på Vej derop, kom
nogle Smådrenge ud af Byen og spottede ham og råbte: "Kom herop,
Skaldepande, kom herop, Skaldepande!"
24. Han vendte sig om, og da han fik Øje på dem, forbandede han dem
i HERRENs Navn. Så kom to Bjørne ud af Krattet og sønderrev to
og fyrretyve af Drengene.
25. Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte han
tilbage til Samaria.