1. Derefter hændte følgende. Jizrae'eliten Nabot havde en Vingård i
Jizre'el lige ved Kong Akab af Samarias Palads.
2. Akab sagde til Nabot: "Overlad mig din Vingård, for at jeg kan
få den til Køkkenhave; den ligger jo lige ved mit Palads; jeg
vil give dig en bedre Vingård i Bytte eller betale dig, hvad den
er værd, i rede Penge, om du foretrækker det."
3. Men Nabot svarede Akab: "HERREN bevare mig fra at overlade dig
mine Fædres Arvelod!"
4. Så gik Akab hjem, misfornøjet og ilde til Mode over det Svar,
Jizre'eliten Nabot havde givet ham: "Jeg vil ikke overlade dig
mine Fædres Arvelod!" Og han lagde sig til Sengs, vendte sit
Ansigt bort og spiste ikke.
5. Da kom hans Hustru Jesabel ind og sagde til ham: "Hvorfor er du
så misfornøjet, og hvorfor spiser du ikke?"
6. Han svarede hende: "Jo, jeg sagde til Jizreeliten Nabot: Overlad
mig din Vingård for rede Penge, eller mod at jeg giver dig en
anden Vingård i Bytte, om du hellere vil det! Men han svarede:
Jeg vil ikke overlade dig min Vingård!"
7. Da sagde hans Hustru Jesabel til ham: "Er det dig, der for Tiden
er Konge i Israel? Stå op, spis og vær ved godt Mod, jeg skal
skaffe dig Jizre'eliten Nabots Vingård!"
8. Derpå skrev hun et Brev i Akabs Navn, satte hans Segl under og
sendte det til de Ældste og de fornemme i Nabots By, dem, han
boede imellem.
9. I Brevet havde hun skrevet: "Udråb en Fastedag og sæt Nabot
øverst blandt Folket
10. og lige over for ham to Niddinger, som kan vidne imod ham og
sige: Du har forbandet Gud og Kongen! Og før ham så ud og sten
ham til Døde!"
11. Hans Bysbørn, de Ældste og de fornemme, som boede i hans By,
gjorde nu, som Jesabel havde sendt Bud til dem om, således som
der stod i Brevet, hun havde sendt dem;
12. de udråbte en Fastedag og satte Nabot øverst blandt Folket;
13. og de to Niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede
imod ham i Folkets Påhør og sagde: "Nabot har forbandet Gud og
Kongen!" Og derpå førte de ham uden for Byen og stenede ham til
Døde.
14. Så sendte de Jesabel det Bud: "Nabot er stenet til Døde!"
15. Og da Jesabel hørte, at Nabot var stenet til Døde, sagde hun til
Akab: "Stå op og tag Jizre'eliten Nabots Vingård, som han
vægrede sig ved at sælge dig, i Besiddelse, thi Nabot lever ikke
mere, han er død!"
16. Så snart Akab hørte, at Nabot var død, rejste han sig og gik ned
til Jizre'eliten Nabots Vingård for at tage den i Besiddelse.
17. Men HERRENs Ord kom til Tisjbiten Elias således:
18. "Stå op, gå Akab, Israels Konge i Samaria, i Møde; han er just i
Nabots Vingård, som han er gået ned at tage i Besiddelse.
19. Og tal således til ham: Så siger HERREN: Har du myrdet og
allerede tiltrådt Arven? Sig fremdeles til ham: Så siger HERREN:
På samme Sted, Hundene slikkede Nabots Blod, skal de også slikke
dit!"
20. Da sagde Akab til Elias: "Har du fundet mig, min Fjende?" Og han
svarede: "Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv
til at gøre, hvad der er ondt i HERRENs Øjne,
21. se, derfor vil jeg bringe Ulykke over dig og feje dig bort og
udrydde hvert mandligt Væsen, store og små, af Akabs Slægt, i
Israel;
22. jeg vil handle med dit Hus som med Jeroboams, Nebats Søns, Hus
og Basjas, Abijas Søns, Hus for den Krænkelse, du har øvet, og
fordi du har forledt Israel til Synd.
23. Men også om Jesabel har HERREN talet og sagt: Hundene skal æde
Jesabel på Jizre'els Mark!
24. Den af Akabs Slægt, der dør i Byen, skal Hundene æde, og den,
der dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde!"
25. Aldrig har der været nogen der som Akab solgte sig selv til at
gøre, hvad der er ondt i HERRENs Øjne, fordi hans Hustru Jesabel
forledte ham dertil;
26. han handlede såre vederstyggeligt, idet han boldt sig til
Afgudsbillederne ganske som Amoriterne, dem, HERREN drev bort
foran Israeliterne.
27. Da Akab hørte de Ord, sønderrev han sine Klæder og bandt Sæk om
sin bare Krop og fastede, og han sov i Sæk og gik sagtelig om.
28. Da kom HERRENs Ord til Tisjbiten Elias således:.
29. "Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi han
ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade Ulykken komme i hans
Dage; i hans Søns Dage vil jeg lade Ulykken komme over hans
Hus!"