1. Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, så at han æggede
David mod dem og sagde: "Gå hen og hold Mandtal over Israel og
Juda!"
2. Kongen sagde da til Joab og Hærførerne, der var hos ham: "Drag
rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold
Mønstring over Folket, for at jeg kan få Tallet på det at vide!"
3. Men Joab svarede Kongen: "Måtte HERREN din Gud forøge Folket
hundredfold, og måtte min Herre Kongen selv opleve det - men
hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?"
4. Men Joab og Hærførerne måtte bøje sig for Kongens Ord. Joab og
Hærførerne forlod derfor Kongen for at holde Mønstring over
Israels Folk.
5. De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger
midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;
6. så kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj,
derpå til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;
7. så kom de til Fæstningen Tyrus og alle Hivviternes og
Kana'anæernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judæiske
Sydland.
8. Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Måneder og tyve
Dage, kom de tilbage til Jerusalem.
9. Joab opgav derpå Kongen Tallet, der var fundet ved
Folktællingen, og Israel talte 800000 kraftige, våbenføre Mænd,
Juda 500000 Mænd.
10. Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog
Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: "Jeg har syndet
svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners
Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!"
11. Da David stod op om Morgenen kom HERRENs Ord til Profeten Gad,
Davids Seer, således:
12. "Gå hen og sig til David: Så siger HERREN; Jeg forelægger dig
tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!"
13. Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: "Skal der
komme tre Hungersnødsår over dig i dit Land, eller vil du i tre
Måneder jages på Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der
komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare
ham, der har sendt mig!"
14. David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad os så falde i
HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehånd
vil jeg ikke falde!"
15. Så valgte David da Pesten. Ved Hvedehøstens Tid begyndte Soten
at ramme Folket; og der døde 70000 Mand af Folket fra Dan til
Be'ersjeba.
16. Da Engelen udrakte sin Hånd mod Jerusalem for at ødelægge det,
angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde
Folket "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" HERRENs Engel var
da ved Jebusiten Aravnas Tærskeplads.
17. Men da David så Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN:
"Det er mig, der har syndet, mig, der har begået Brøden; men
Fårene der, hvad har de gjort? Lad din Hånd dog ramme mig og mit
Fædrenehus!"
18. Samme Dag kom Gad til David og sagde: "Gå op og rejs HERREN et
Alter på Jebusiten Aravnas Tærskeplads!"
19. Og David gik derop efter Gads Ord, således som HERREN havde
påbudt.
20. Da Aravna, der var ved at tærske Hvede, så ned og fik Øje på
Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede
sig på sit Ansigt til Jorden for ham;
21. og Aravna sagde: "Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Træl?"
David svarede: "For at købe Tærskepladsen af dig og bygge HERREN
et Alter, at Folket må blive friet fra Plagen!"
22. Da sagde Aravna til David: "Min Herre Kongen tage den og ofre,
hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brændoffer og
Tærskeslæderne og Oksernes Stavtøj til Brændsel!
23. Min Herre Kongens Træl giver Kongen det hele!" Og Aravna sagde
til Kongen: "Måtte HERREN din Gud have Behag i dig!"
24. Men Kongen svarede Aravna: "Nej, jeg vil købe det af dig for
dets fulde Værdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Brændofre,
som intet koster mig!" Så købte David Tærskepladsen og Okserne
for halvtredsindstyve Sølvsekel;
25. og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og
Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev
friet fra Plagen.