1. Under Davids Regering blev der Hungersnød tre År i Træk. Da
søgte David HERRENs Åsyn; og HERREN sagde: "Der hviler Blodskyld
på Saul og hans Hus, fordi han dræbte Gibeoniterne!"
2. Kongen lod derfor Gibeoniterne kalde og sagde til dem -
Gibeoniterne hørte ikke til Israeliterne, men til Levningerne af
Amoriterne; og skønt Israeliterne havde givet dem endeligt
Tilsagn, havde Saul i sin Iver for Israeliterne og Juda søgt at
udrydde dem -
3. David sagde til Gibeoniterne: "Hvad kan jeg gøre for eder, og
hvorledes skal jeg skaffe Soning, så at I kan velsigne HERRENs
Arvelod?"
4. Gibeoniterne svarede: "Det er ikke Sølv eller Guld, der er os og
Saul og hans Hus imellem, og vi har ikke Lov at dræbe nogen Mand
i Israel!" Han sagde da: "Hvad I forlanger, vil jeg gøre for
eder!"
5. Så sagde de til Kongen: "Den Mand, som bragte Ødelæggelse over
os og tænkte på at udrydde os, så vi ikke skulde kunne være
nogetsteds inden for Israels Landemærke.
6. lad syv Mænd af hans Efterkommere blive udleveret os, for at vi
kan hænge dem op for HERREN i Gibeon på HERRENs Bjerg!" Kongen
sagde: "Jeg vil udlevere dem!"
7. Men Kongen skånede Mefibosjet, en Søn af Sauls Søn Jonatan, af
Hensyn til den Ed ved HERREN, som var imellem David og Sauls Søn
Jonatan.
8. Derimod tog Kongen de to Sønnner, som Rizpa, Ajjas Datter, havde
født Saul, Armoni og Mefibosjet, og de fem Sønner, som Merab,
Sauls Datter, havde født Adriel, en Søn af Barzillaj fra Mehola,
9. og udleverede dem til Gibeoniterne, som hængte dem op på Bjerget
for HERRENs Åsyn. Således omkom alle syv på een Gang, og de blev
dræbt først på Høsten, i Byghøstens Begyndelse.
10. Men Rizpa, Ajjas Datter, tog sit Sørgeklæde, bredte det ud på
Klippen og sad der fra Høstens Begyndelse, indtil der atter
strømmede Vand fra Himmelen ned over dem; og hun tillod ikke
Himmelens Fugle at kaste sig over dem om Da- gen eller Markens
Dyr om Natten.
11. Da David fik at vide, hvad Rizpa, Ajjas Datter, Sauls Medhustru,
havde gjort,
12. drog han hen og hentede Sauls og hans Søn Jonatans Ben hos
Borgerne i Jabesj i Gilead, som havde stjålet dem på Torvet i
Bet-Sjan, hvor Filisterne havde hængt dem op, dengang de slog
Saul på Gilboa.
13. Og da han havde hentet Sauls og hans Søn Jonatans Ben der,
samlede man Benene af de hængte
14. og jordede dem sammen med Sauls og hans Søn Jonatans Ben i Zela
i Benjamins Land i hans Fader Kisj's Grav. Alt, hvad Kongen
havde påbudt, blev gjort; derefter forbarmede Gud sig over
Landet.
15. Da det atter kom til Kamp mellem Filisterne og Israel, drog
David med sine Folk ned og kastede sig ind i Gob og kæmpede med
Filisterne.
16. Da fremstod Dod, som var af Rafaslægten, og hvis Spyd vejede 300
Sekel Kobber; han var iført en ny Rustning, og han havde i Sinde
at slå David ihjel.
17. Men Abisjaj, Zerujas Søn, kom ham til Hjælp og huggede
Filisteren ned. Da besvor Davids Mænd ham og sagde: "Du må ikke
mere drage i Kamp med os, for at du ikke skal slukke Israels
Lampe!"
18. Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gob.
Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Saf, som var af Rafaslægten.
19. Atter kom det til Kamp med Filisterne i Gob, Beflehemiten
Elhanan, Ja'irs Søn, nedhuggede da Gatiten Goliat, hvis
Spydstage var som en Væverbom.
20. Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpestor Mand med
seks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og
tyve; han var også af Rafaslægten.
21. Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Søn af Davids
Broder Sjim'a, ham ned.
22. Disse fire var af Rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans
Mænds Hånd.