1. Joab fik nu Efterretning om, at Kongen græd og sørgede over
Absalon,
2. og Sejren blev den Dag til Sorg for alt Folket, fordi det hørte,
at Kongen sørgede dybt over sin Søn.
3. Og Folket stjal sig den Dag ind i Byen, som man stjæler sig bort
af Skam, når man har taget Flugten i Kampen.
4. Kongen havde tilhyllet sit Ansigt og klagede højt: "Min Søn
Absalon, min Søn, Absalon, min Søn!"
5. Da gik Joab ind til Kongen og sagde: "Du beskæmmer i Dag alle
dine Folk, der dog i bag har reddet dit Liv og dine Sønners og
Døtres, Hustruers og Medhustruers Liv,
6. siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som elsker
dig; thi i dag viser du, at Øverster og Folk er intet for dig.
Ja, nu forstår jeg, at du vilde have været tilfreds, hvis
Absalon i Dag var i Live og alle vi andre døde.
7. Stå nu op og gå ud og tal godt for dine Folk; thi jeg sværger
ved HERREN, at hvis du ikke gør det, bliver ikke en eneste Mand
hos dig Natten over, og dette vil volde dig større Ulykke end
alt, hvad der har ramt dig fra din Ungdom af og til nu!"
8. Så stod Kongen op og satte sig i Porten; og da man fik at vide,
at Kongen sad i Porten, kom alt Folket hen og stillede sig foran
Kongen. Men efter at Israeliterne var flygtet hver til sit,
9. begyndte alt Folket i alle Israels Stammer at gå i Rette med
hverandre, idet de sagde: "Kongen frelste os fra vore Fjenders
Hånd; det var ham, som reddede os af Filisternes Hånd; og nu har
han måttet rømme Landet for Absalon.
10. Men Absalon, som vi havde salvet til Konge over os, er faldet i
Kampen. Hvorfor tøver l da med at føre Kongen tilbage?"
11. Men da alle Israeliternes Ord kom Kong David for Øre, sendte han
Bud til Præsterne Zadok og Ebjatar og lod sige: "Tal til Judas
Ældste og sig: Hvorfor vil I være de sidste til at føre Kongen
tilbage til hans Hus?
12. I er jo mine Brødre, I er mit Kød og Blod. Hvorfor vil I være de
sidste til at føre Kongen tilbage?
13. Og til Amasa skal l sige: Er du ikke mit Kød og Blod? Gud ramme
mig både med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal
være min Hærfører i Joabs Sted!"
14. Så vendte alle Judas Mænds Hjerter sig til ham, alle som een, og
de sendte Bud til Kongen: "Vend tilbage med alle dine Folk!"
15. Og da Kongen på Hjemvejen kom til Jordan, var Judæerne kommet
til Gilgal for at gå Kongen i Møde og føre ham over Jordan.
16. Da skyndte Benjaminiten Simei, Geras Søn, fra Bahurim sig sammen
med Judas Mænd ned for at gå Kong David i Møde,
17. fulgt af tusind Mænd fra Benjamin. Også Ziba, som var Tjener i
Sauls Hus, var med sine femten Sønner og tyve Trælle ilet til
Jordan forud for Kongen,
18. og de var sat over Vadestedet for at sætte Kongens Hus over og
være ham til Tjeneste. Men da Kongen skulde til at gå over
Floden kastede Simei, Geras Søn, sig ned for ham
19. og sagde: "Min Herre tilregne mig ikke min Brøde og tænke ikke
mere på, hvad din Træl forbrød, den Dag min Herre Kongen drog
bort fra Jerusalem ' Kongen agte ikke derpå;
20. thi din Træl ved, at han har syndet, men se, jeg er i Dag den
første af hele Josefs Hus, der er kommet herned for at gå min
Herre Kongen i Møde!"
21. Da tog Abisjaj, Zerujas Søn, Ordet og sagde: "Skal Simei ikke
lide Døden til Straf for, at han forbandede HERRENs Salvede?"
22. Men David svarede: "Hvad er der mig og eder imellem, I
Zerujasønner, at I vil være mine Modstandere i Dag? Skulde nogen
i Israel lide Døden i Dag? Ved jeg da ikke, at jeg nu er Konge
over Israel?"
23. Derpå sagde Kongen til Simei: "Du skal ikke dø!" Og Kongen
tilsvor ham det.
24. Også Mefibosjet, Sauls Sønnesøn, var draget ned for at gå Kongen
i Møde. Han havde ikke plejet sine Fødder eller sit Skæg eller
tvættet sine Klæder, fra den Dag Kongen gik bort, til den Dag
han kom uskadt tilbage.
25. Da han nu kom fra Jerusalem for at gå Kongen i Møde, sagde
Kongen til ham: "Hvorfor fulgte du mig ikke, Mefibosjet?"
24. Han svarede: "Herre Konge, min Træl bedrog mig; thi din Træl bød
ham sadle mit Æsel, for at jeg kunde sidde op og følge Kongen;
din Træl er jo lam;
27. men i Stedet bagtalte han din Træl hos min Herre Kongen. Dog,
min Herre Kongen er jo som en Guds Engel. Gør, hvad du finder
for godt!
28. Thi skønt hele mit Fædrenehus kun havde Døden at vente af min
Herre Kongen, gav du din Træl Plads imellem dine Bordfæller;
hvad Ret har jeg da endnu til at kræve noget eller anråbe
Kongen?"
29. Da sagde Kongen til ham: "Hvorfor bliver du ved med at tale?
Her er mit Ord: Du og Ziba skal dele Jordegodset!"
30. Mefibosjet svarede Kongen: "Han må gerne få det hele, nu min
Herre Kongen er kommet uskadt hjem!"
31. Også Gileaditen Barzillaj drog ned fra Rogelim og fulgte med
Kongen for at ledsage ham til Jordan.
32. Barzillaj var en Olding på firsindstyve År; det var ham, som
havde sørget for Kongens Underhold, medens han var i Mahanajim,
thi han var en meget velstående Mand.
33. Kongen sagde nu til Barzillaj: "Følg med mig, jeg vil sørge for,
at du i din Alderdom får dit Underhold hos mig i Jerusalem!"
34. Men Barzillaj svarede Kongen: "Hvor lang Tid har jeg endnu
tilbage, at jeg skulde følge med Kongen op til Jerusalem?
35. Jeg er nu firsindstyve År gammel; mon jeg kan skelne mellem godt
og ondt, eller mon din Træl har nogen Smag for, hvad jeg spiser
eller drikker, mon jeg endnu har Øre for Sangeres og
Sangerinders Røst? Hvorfor skulde din Træl da i Fremtiden falde
min Herre Kongen til Byrde?
36. Kun det lille Stykke Vej til Jordan vilde din Træl ledsage
Kongen; hvorfor vil Kongen give mig så meget til Gengæld?
37. Lad din Træl vende tilbage, at jeg kan dø i min egen By ved mine
Forældres Grav! Men her er din Træl Kimham; lad ham følge med
min Herre Kongen, og gør med ham, hvad dig tykkes bedst!"
38. Da sagde Kongen: "Kimham skal følge med mig, og jeg vil gøre med
ham, hvad dig tykkes bedst; alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre
for dig!"
39. Derpå gik alle Krigerne over Jordan, medens Kongen blev stående;
og Kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, hvorefter
Barzillaj vendte tilbage til sit Hjem.
40. Så drog Kongen over til Gilgal, og Kimham drog med ham. Hele
Judas Folk fulgte med Kongen og desuden Halvdelen af Israels
Folk.
41. Men nu kom alle Israeliterne til Kongen og sagde: "Hvorfor har
vore Brødre, Judas Mænd, bortført dig og bragt Kongen og hans
Hus over Jordan tillige med alle Davids Mænd?"
42. Da svarede alle Judas Mænd Israels Mænd: "Kongen står jo os
nærmest; hvorfor er I vrede over det? Har vi levet af Kongen
eller taget noget fra ham?"
43. Israels Mænd svarede Judas Mænd: "Vi har ti Gange Part i kongen,
og tilmed har vi Førstefødselsretten fremfor eder; hvorfor har I
da tilsidesat os? Og var det ikke os, der først talte om at føre
vor Konge tilbage?" Men Judas Mænds Svar var endnu hårdere end
Israels Mænds.