1. Engang Kongen sad i sit Hus, efter at HERREN havde skaffet ham
Ro for alle hans Fjender rundt om,
2. sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertræshus at bo
i, men Guds Ark har Plads i et Telt!"
3. Natan svarede Kongen: "Gør alt, hvad din Hu står til, thi HERREN
er med dig!"
4. Men samme Nat kom HERRENs Ord til Natan således:
5. "Gå hen og sig til min Tjener David: Så siger HERREN: Skulde du
bygge mig et Hus at bo i?
6. Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg førte
Israeliterne op fra Ægypten, men vandrede med, boende i et Telt.
7. Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne,
sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte
mit Folk Israel: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertræshus?
8. Sig derfor til min Tjener David: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg
tog dig fra Græsgangen, fra din Plads bag Småkvæget til at være
Fyrste over mit folk Israel,
9. og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle
dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de
størstes på Jorden
10. og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, så det kan
blive boende på sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin
Ro, og uden at Voldsmænd mere skal plage det som tidligere,
11. dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil give
det Ro for alle dets Fjender. Så kundgør HERREN dig nu: Et Hus
vil HERREN bygge dig!
12. Når dine Dage er omme, og du hviler hos dine Fædre, vil jeg
efter dig oprejse din Sæd, som udgår af dit Liv, og grundfæste
hans Kongedømme.
13. Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil grundfæste hans
Kongetrone evindelig.
14. Jeg vil være din Sæd en Fader, og den skal være mig en Søn! Når
den synder, vil jeg tugte den med Menneskestok og Menneskers
Slag,
15. men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra den, som jeg tog den
fra din Forgænger.
16. Dit Hus og dit Kongedømme skal stå fast for mit Åsyn til evig
Tid, din Trone skal stå til evig Tid!"
17. Alle disse Ord og hele denne Åbenbaring meddelte Natan David.
18. Da gik Kong David ind og dvælede for HERRENs Åsyn og sagde:
"Hvem er jeg, Herre, HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt
mig så vidt?
19. Men end ikke det var dig nok Herre, HERRE, du gav også din
Tjeners Hus Forjættelser for fjerne Tider og lod mig skue
kommende Slægter, Herre, HERRE!
20. Hvad mere har David at sige dig Du kender jo dog din Tjener,
Herre, HERRE.
21. For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil, gjorde du
dette og kundgjorde din Tjener alt dette store,
22. Herre, HERRE; thi ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig
efter alt hvad vi har hørt med vore Ører.
23. Og hvor på Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk.
som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig
et Navn og udføre store og frygtelige Gerninger for dem ved at
drive andre Folkeslag med deres Guder bort foran sit Folk, det,
du udfriede fra Ægypten?
24. Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit Folk til evig Tid, og
du, HERRE, er blevet deres Gud.
25. Så opfyld da, HERRE, Gud, til evig Tid den Forjættelse, du
udtalte om din Tjener og hans Hus og gør, som du sagde!
26. Da skal dit Navn blive stort til evig Tid, så man siger:
Hærskarers HERRE, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal
stå fast for dit Åsyn.
27. Thi du, Hærskarers HERRE, Israels Gud, har åbenbaret for din
Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener fundet
sit Hjerte til af bede denne Bøn til dig.
28. Derfor, Herre, HERRE, du er Gud, og dine Ord er Sandhed! Du har
givet din Tjener denne Forjættelse,
29. så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til
evig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, Herre, HERRE, har
talt, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes
evindelig!"