1. Derpå kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: "Vi
er jo dit Kød og Blod!
2. Allerede før i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig,som
førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN sagde til dig: Du
skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over Israel!"
3. Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og Kong David
sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRENs Åsyn, og de salvede
David til Konge over Israel.
4. David var tredive År, da han blev Konge, og han herskede
fyrretyve År.
5. I Hebron herskede han over Juda syv År og seks Måneder, og i
Jerusalem herskede han tre og tredive År over hele Israel og
Juda.
6. Derpå drog Kongen med sine Mænd til Jerusalem mod Jebusiterne,
som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: "Her kan du ikke
trænge ind, thi blinde og lamme vil slå dig tilbage!" Dermed
vilde de sige: "David kommer ikke herind!"
7. Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.
8. På den Dag sagde David: "Enhver, som trænger frem til
Vandledningen og slår en Jebusit, de halte og blinde, som Davids
Sjæl hader, skal være Øverste og Hærfører". Derfor siger man:
"En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!"
9. Så tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen; og
han befæstede Byen rundt om fra Millo og indefter.
10. Og David blev mægtigere og mægtigere; HERREN, Hærskarers Gud,
var med ham.
11. Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og
tillige Tømmermænd og Stenhuggere, som byggede ham et Hus.
12. Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over
Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.
13. David tog i Jerusalem endnu flere Medhustruer og Hustruer, efter
at han var kommet dertil fra Hebron, og der fødtes ham flere
Sønner og Døtre.
14. Navnene på dem, som fødtes ham i Jerusalem, er følgende:
Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,
15. Jibhar, Elisjua, Nefeg, Jafia,
16. Elisjama, Ba'aljada og Elifelet.
17. Men da Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over
Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved
Efterretningen herom drog David ned til Klippeborgen,
18. medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
19. David rådspurgte da HERREN: "Skal jeg drage op mod Filisterne?
Vil du give dem i min Hånd?" Og HERREN svarede David: "Drag op,
thi jeg vil give Filisterne i din Hånd!"
20. Så drog David til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde
han: "HERREN har brudt igennem mine Fjender foran mig, som Vand
bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
21. Og de lod deres Guder i Stikken der, og David og hans Mænd tog
dem.
22. Men Filisterne bredte sig på ny i Refaimdalen.
23. Da David rådspurgte HERREN, svarede han: "Drag ikke imod dem,
men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
24. Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du
skynde dig, thi så er HERREN draget ud foran dig for at slå
Filisternes Hær!"
25. David gjorde, som HERREN bød,og slog Filisterne fra Gibeon til
hen imod Gezer.