1. Filisterne samlede hele deres Hær i Afek, medens Israel havde
slået lejr om Kilden ved Jizre'el.
2. Og Filisternes Fyrster rykkede frem med deres Hundreder og
Tusinder, og sidst kom David og hans Mænd sammen med Akisj.
3. Da sagde Filisternes Høvdinger: "Hvad skal de Hebræere her?"
Akisj svarede: "Det er jo David, Kong Saul af Israels Tjener,
som nu allerede har været hos mig et Par År, og jeg har ikke
opdaget noget mistænkeligt hos ham, siden han gik over til mig."
4. Men Filisternes Høvdinger blev vrede på ham og sagde: "Send den
Mand tilbage til det Sted, du har anvist ham. Han må ikke drage
i Kamp med os, for at han ikke skal vende sig imod os under
Slaget; thi hvorledes kan denne Mand bedre vinde sin Herres
Gunst end med disse Mænds Hoveder?
5. Det var jo David, om hvem man sang under Dans: Saul slog sine
Tusinder, men David sine Titusinder!"
6. Da lod Akisj David kalde og sagde til ham: "Så sandt HERREN
lever: Du er redelig, og jeg er vel tilfreds med, at du går ud
og ind hos mig i Lejren, thi jeg har ikke opdaget noget
mistænkeligt hos dig, siden du kom til mig; men Fyrsterne er
ikke glade for dig.
7. Vend nu derfor tilbage og gå bort i Fred, for at du ikke skal
gøre noget, som mishager Filisternes Fyrster!"
8. Da sagde David til Akisj: "Hvad har jeg gjort, og hvad har du
opdaget hos din Træl, fra den Dag jeg trådte i din Tjeneste,
siden jeg ikke må drage hen og kæmpe mod min Herre Kongens
Fjender?"
9. Akisj svarede David: "Du ved, at du er mig kær som en Guds
Engel, men Filisternes Høvdinger siger: Han må ikke drage med os
i Kampen!
10. Gør dig derfor rede i Morgen tidlig tillige med din Herres Folk,
som har fulgt dig, og gå til det Sted, jeg har anvist eder; tænk
ikke ilde om mig, thi du er mig kær; gør eder rede i Morgen
tidlig og drag af Sted, så snart det bliver lyst!"
11. David og hans Mænd begav sig da tidligt næste Morgen på
Hjemvejen til Filisternes Land, medens Filisterne drog op til
Jizre'el.