1. Men David sagde til sig selv: "Jeg falder dog en skønne Dag for
Sauls Hånd. Jeg har ingen anden udvej end at søge Tilflugt i
Filisternes Land; så opgiver Saul at søge efter mig nogetsteds i
Israels Land, og jeg er uden for hans Rækkevidde!"
2. David brød da op og drog med sine 600 Mænd over til Maoks Søn,
Kong Akisj af Gat;
3. og David boede hos Akisj i Gat tillige med sine Mænd, som havde
deres Familier med, ligesom David havde sine to Hustruer med,
Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru.
4. Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op
at søge efter ham.
5. Men David sagde til Akisj: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine
Øjne, lad mig så få et Sted at bo i en af Byerne ude i Landet,
thi hvorfor skal din Træl bo hos dig i Hovedstaden?"
6. Akisj lod ham da med det samme få Ziklag; og derfor tilhører
Ziklag endnu den Dag i Dag Judas Konger.
7. Den Tid, David boede i Filisternes Land, udgjorde et År og fire
Måneder.
8. Og David og hans Mænd drog op og plyndrede hos Gesjuriterne,
Gizriterne og Amalekiterne; thi de boede i Landet fra Telam hen
imod Sjur og hen til Ægypten;
9. og når David plyndrede Landet, lod han hverken Mænd eller
Kvinder blive i Live, men Småkvæg, Hornkvæg, Æsler, Kameler og
Klæder tog han med; når han så vendte tilbage og kom til Akisj,
10. og han spurgte: "Hvor hærgede I denne Gang?" svarede David:
"Idet judæiske Sydland!" eller: "I det jerame'elitiske Sydland!"
eller: "I det kenitiske Sydland!"
11. David lod ingen Mand eller Kvinde blive i Live for ikke at måtte
tage dem med til Gat; thi han tænkte: "De kunde røbe os og sige:
Det og det har David gjort!" Således bar han sig ad, al den Tid
han opholdt sig i Filisternes Land.
12. Derfor fik Akisj Tillid til David, idet han tænkte: "Han har
gjort sig grundig forhadt hos sit Folk Israel; han vil tjene mig
for stedse!"