1.Samuel 27

1. Men David sagde til sig selv: "Jeg falder dog en skønne Dag for

Sauls Hånd. Jeg har ingen anden udvej end at søge Tilflugt i

Filisternes Land; så opgiver Saul at søge efter mig nogetsteds i

Israels Land, og jeg er uden for hans Rækkevidde!"

2. David brød da op og drog med sine 600 Mænd over til Maoks Søn,

Kong Akisj af Gat;

3. og David boede hos Akisj i Gat tillige med sine Mænd, som havde

deres Familier med, ligesom David havde sine to Hustruer med,

Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru.

4. Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op

at søge efter ham.

5. Men David sagde til Akisj: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine

Øjne, lad mig så få et Sted at bo i en af Byerne ude i Landet,

thi hvorfor skal din Træl bo hos dig i Hovedstaden?"

6. Akisj lod ham da med det samme få Ziklag; og derfor tilhører

Ziklag endnu den Dag i Dag Judas Konger.

7. Den Tid, David boede i Filisternes Land, udgjorde et År og fire

Måneder.

8. Og David og hans Mænd drog op og plyndrede hos Gesjuriterne,

Gizriterne og Amalekiterne; thi de boede i Landet fra Telam hen

imod Sjur og hen til Ægypten;

9. og når David plyndrede Landet, lod han hverken Mænd eller

Kvinder blive i Live, men Småkvæg, Hornkvæg, Æsler, Kameler og

Klæder tog han med; når han så vendte tilbage og kom til Akisj,

10. og han spurgte: "Hvor hærgede I denne Gang?" svarede David:

"Idet judæiske Sydland!" eller: "I det jerame'elitiske Sydland!"

eller: "I det kenitiske Sydland!"

11. David lod ingen Mand eller Kvinde blive i Live for ikke at måtte

tage dem med til Gat; thi han tænkte: "De kunde røbe os og sige:

Det og det har David gjort!" Således bar han sig ad, al den Tid

han opholdt sig i Filisternes Land.

12. Derfor fik Akisj Tillid til David, idet han tænkte: "Han har

gjort sig grundig forhadt hos sit Folk Israel; han vil tjene mig

for stedse!"

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 312 / 1015 题