1. Efter at HERREN Ark havde været i Filisternes Land syv Måneder,
2. lod Filisterne Præsterne og Sandsigerne kalde og sagde: "Hvad
skal vi gøre med HERRENs Ark? Lad os få at vide, hvorledes vi
skal bære os ad, når vi sender den hen, hvor den har hjemme!"
3. De svarede: "Når I sender Israels Guds Ark tilbage, må I ikke
sende den bort uden Gave; men I skal give den en Sonegave med
tilbage; så bliver I raske og skal få at vide, hvorfor hans Hånd
ikke vil vige fra eder!"
4. De spurgte da: "Hvilken Sonegave skal vi give den med tilbage?"
Og de sagde: "Fem Guldbylder og fem Guldmus svarende til Tallet
på Filisterfyrsterne; thi det er en og samme Plage, der har ramt
eder og eders Fyrster;
5. I skal eftergøre eders Bylder og Musene, som hærger eders Land,
og således give Israels Gud Æren; måske vil han da tage sin Hånd
bort fra eder, eders Gud og eders Land.
6. Hvorfor vil I forhærde eders Hjerte, som Ægypterne og Farao
forhærdede deres Hjerte? Da han viste dem sin Magt, måtte de da
ikke lade dem rejse, så de kunde drage af Sted?
7. Tag derfor og lav en ny Vogn og tag to diegivende Køer, som ikke
har båret Åg, spænd Køerne for Vognen og tag Kalvene fra dem og
driv dem hjem;
8. tag så HERRENs Ark og sæt den på Vognen, læg de Guldting, I
giver den med i Sonegave, i et Skrin ved Siden af og send den så
af Sted.
9. Læg siden Mærke til, om den tager Vejen hjem ad Bet-Sjemesj til,
thi så er det ham, som har voldt os denne store Ulykke; i modsat
Fald ved vi, at det ikke var hans Hånd, som ramte os, men at det
var en Hændelse!"
10. Mændene gjorde da således; de tog to diegivende Køer og spændte
dem for Vognen, men Kalvene lukkede de inde i Stalden.
11. Derpå satte de HERRENs Ark på Vognen tillige med Skrinet med
Guldmusene og Bylderne.
12. Men Køerne gik den slagne Vej ad Bet-Sjemesj til; under
ustandselig Brølen fulgte de stadig den samme Vej uden at bøje
af til højre eller venstre, og Filisterfyrsterne fulgte med dem
til Bet-Sjemesj's Landemærke.
13. Da Bet-Sjemesjiterne, der var ved at høste Hvede i Dalen, så op
og fik Øje på Arken, løb de den glade i Møde;
14. og da Vognen var kommet til Bet-Sjemesjiten Jehosjuas Mark,
standsede den. Der lå en stor Sten; de huggede da Træet af
Vognen i Stykker og ofrede Køerne som Brændoffer til HERREN.
15. Og Leviterne løftede HERRENs Ark ned tillige med Skrinet med
Guldtingene, der stod ved Siden af, og satte den på den store
Sten, og Mændene i Bet-Sjemesj bragte den Dag Brændofre og
ofrede Slagtofre til HERREN.
16. Da de fem Filisterfyrster havde set det, vendte de ufortøvet
tilbage til Ekron.
17. Dette er de Guldbylder, Filisterne lod følge med i Sonegave til
HERREN: For Asdod een, for Gaza een, for Askalon een, for Gat
een og for Ekron een.
18. Guldmusene svarede til Tallet på alle Filisterbyerne, der
tilhørte de fem Fyrster, både de befæstede Byer og Landsbyerne.
Vidne derom er den Dag i Dag den store Sten på Bet-Sjemesjifen
Jehosjuas Mark, hvorpå de satte HERRENs Ark.
19. Men Jekonjas Efterkommere havde ikke taget Del i
Bet-Sjemesjiternes Glæde over at se HERRENs Ark; derfor
ihjelslog han halvfjerdsindstyve Mænd iblandt dem. Da sørgede
Folket, fordi HERREN havde slået så mange af dem ihjel;
20. og Bet-Sjemesjiterne sagde:"Hvem kan bestå for HERRENs, denne
hellige Guds, Åsyn? Og hvor vil han drage hen fra os?"
21. Og de sendte Bud til Indbyggerne i Kirjat-Jearim og lod sige:
"Filisterne har sendt HERRENs Ark tilbage. Kom herned og hent
den op til eder!" 7-1. Da kom Mændene fra Kirjat-Jearim og
hentede HERRENs Ark op til sig og bragte den til Abinadabs Hus
på Højen; og hans Søn El'azar helligede de til at vogte HERRENs
Ark.
1.Samuel 7
2. Fra den Dag Arken fik sin Plads i Kirjat Jerim gik der lang Tid;
der gik tyve År, og hele Israels Hus sukkede efter HERREN.
3. Da sagde Samuel til hele Israels Hus: "Hvis I vil omvende eder
til HERREN af hele eders Hjerte, skil eder så af med de fremmede
Guder og Astarterne; vend eders Hu til HERREN og dyrk ham alene,
så vil han fri eder af Filisternes Hånd!"
4. Derpå skilte Israeliterne sig af, med Ba'alerne og Astarterne og
dyrkede HERREN alene.
5. Da sagde Samuel: "Kald hele Israel sammen i Mizpa, så vil jeg
bede til HERREN for eder!"
6. Så samlede de sig i Mizpa og øste Vand og udgød det for HERRENs
Åsyn, og de fastede den Dag og sagde der: "Vi har syndet mod
HERREN!" Derpå dømte Samuel Israeliterne i Mizpa.
7. Da Filisterne hørte, at Israeliterne havde samlet sig i Mizpa,
drog Filisterfyrsterne op imod Israel; og da Israeliterne hørte
det, blev de bange for Filisterne.
8. Og Israeliterne sagde til Samuel: "Hold ikke op med at råbe til
HERREN vor Gud, at han må frelse os af Filisternes Hånd!"
9. Da tog Samuel et diende Lam og bragte HERREN det som Brændoffer,
som Heloffer; og Samuel råbte til HERREN for Israel, og HERREN
bønhørte ham.
10. Medens Samuel var i Færd med at bringe Brændofferet, rykkede
Filisterne frem til Kamp mod Israel,men HERREN sendte den Dag et
vældigt Tordenvejr over Filisterne og bragte dem i Uorden, så de
blev slået af Israel;
11. og Israels Mænd rykkede ud fra Mizpa, satte efter Filisterne og
huggede dem ned lige til neden for Bet-Kar.
12. Derpå tog Samuel en Sten og stillede den op mellem Mizpa og
Jesjana; og han kaldte den Eben-Ezer, idet han sagde: "Hidtil
har HERREN hjulpet os!"
13. Således bukkede filisterne under, og de faldt ikke mere ind i
Israels Land, men HERRENs Hånd lå tungt på Filisterne, så længe
Samuel levede.
14. De Byer, Filisterne havde taget, fik Israel tilbage, fra Ekron
til Gat; også Landet der omkring frarev Israeliterne Filisterne;
og der var Fred mellem Israel og Amoriterne.
15. Samuel var Dommer i Israel, så længe han levede;
16. han plejede årlig at drage rundt til Betel, Gilgal og Mizpa og
dømme Israeliterne på alle disse Steder;
17. derefter kom han hjem til Rama; thi der havde han sit Hjem, og
der dømte han Israel. Og han byggede HERREN et Alter der.