Rut 1

1. I Dommernes Dage blev der engang Hungersnød i Landet. Da drog en

Mand fra Betlehem i Juda til Moabiternes Land for at bo der som

fremmed med sin Hustru og sine to Sønner.

2. Manden bed Elimelek, hans Hustru No'omi og hans to Sønner Malon

og Hiljon, Efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til

Moabiternes Land og opholdt sig der.

3. Så døde Elimelek, No'omis Mand, og hun sad tilbage med sine to

Sønner.

4. De tog sig moabitiske Hustruer; den ene hed Orpa, den anden

Rut. Men da de havde boet der en halv Snes År,

5. døde også de to, Malon og Kiljon, så at Kvinden sad alene

tilbage efter sine to Sønner og sin Mand.

6. Da brød hun op med sine Sønnekoner for at vende hjem fra

Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at

HERREN havde set til sit Folk og givet dem Brød.

7. Så drog hun sammen med sine to Sønnekoner bort fra det Sted,

hvor hun havde opholdt sig, men på Hjemvejen til Judas Land

8. sagde No'omi til sine to Sønnekoner: "Vend nu tilbage hver til

sin Moders Hus! HERREN være barmhjertig imod eder, som I har

været imod de døde og mig;

9. HERREN give eder, at I må finde Ro, hver i sin Mands Hus!" Og

hun kyssede dem. Men de gav sig til at græde højt

10. og sagde til hende: "Nej! vi vil følge dig hjem til dit Folk!"

11. Men No'omi sagde: "Vend tilbage, mine Døtre! Hvorfor vil I drage

med mig? Bærer jeg endnu Sønner i mit Skød, som kan blive eders

Mænd?

12. Vend tilbage, mine Døtre, gå nu hjem, thi jeg er for gammel til

at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg tænkte, at jeg endnu

havde Håb, selv om jeg endnu i Nat tilhørte en Mand og virkelig

fødte Sønner,

13. skulde I så derfor vente, til de blev voksne? Skulde I derfor

stænge eder inde og leve ugifte? Nej, mine Døtre, det gør mig

såre ondt for eder, thi mig har HERRENs Hånd ramt!"

14. De gav sig da igen til at græde højt, og Orpa kyssede sin

Svigermoder, men Rut klyngede sig til hende.

15. Da sagde hun: "Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk

og sin Gud; vend du også tilbage og følg din Svigerinde!"

16. Men Rut svarede: "Nød mig ikke til at forlade dig og vende

tilbage! Nej, hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du

tager Bolig, der vil jeg tage Bolig; dit Folk skal være mit

Folk, og din Gud skal være min Gud;

17. hvor du dør, der vil jeg dø, og der vil jeg jordes. HERREN ramme

mig både med det ene og det andet: Kun Døden skal skille os ad!"

18. Da No'omi så, at det var hendes faste Vilje at drage med

hende. holdt hun op at tale til hende derom,

19. og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da

de kom til Betlehem, blev der Røre i hele Byen, og Kvinderne

sagde: "Er det No'omi?"

20. Men hun sagde til dem: "Kald mig ikke No'omi; kald mig Mara",

thi den Almægtige har voldet mig megen bitter Smerte!

21. Rig drog jeg herfra, og fattig har HERREN ført mig tilbage.

Hvorfor kalder I mig No'omi, når HERREN har vidnet imod mig og

den Almægtige tilskikket mig Ulykke?"

22. Således vendte No'omi tilbage fra Moabiternes Land tillige med

sin Sønnekone, Moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem først

på Byghøsten.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 285 / 1015 题