1. Men Efraimiterne sagde til ham: "Hvorfor handler du således over
for os, at du ikke kaldte os til, da du drog i Kamp mod
Midjaniterne?" Og de gik stærkt i Rette med ham.
2. Men han svarede dem: "Hvad er min Dåd i Sammenligning med eders?
Er ikke Efraims Efterhøst bedre end Abiezers Vinhøst?
3. I eders Hånd gav Gud Midjaniternes Høvdinger Oreb og Ze'eb, hvad
har jeg formået i Sammenligning med eder?" Og da han talte
således, lagde deres Vrede sig mod ham.
4. Da Gideon nåede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var med ham,
over, udmattede og sultne.
5. Han sagde da til Folkene i Sukkot: "Giv Folkene, der følger mig,
nogle Brød, thi de er udmattede, og jeg er i Færd med at
forfølge Midjaniterkongerne Zeba og Zalmunna!"
6. Men Høvedsmændene i Sukkot svarede: "Har du allerede fået fat i
Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine Folk Brød?"
7. Da sagde Gideon: "Til Gengæld skal jeg tærske eders Kroppe med
Ørkentorne og Tidsler, når HERREN bar givet Zeba og Zalmunna i
min Hånd!"
8. Så drog han derfra til Penuel og sagde det samme til dem; og da
Folkene i Penuel gav ham samme Svar som Folkene i Sukkot,
9. tiltalte han dem på lignende Måde og sagde: "Når jeg kommer
uskadt tilbage, vil jeg nedbryde Borgen her!"
10. Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres Hær i Karkor,
henved 15000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af Østens
Stammers, Hær; de faldne udgjorde 120000 våbenføre Mænd.
11. Og Gideon drog op ad Teltboernes Vej østen for Noba og Jogbeha
og slog Hæren, der ikke anede Uråd.
12. Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fangede de
to Midjaniterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele Hæren med
Rædsel.
13. Da Gideon, Joasjs Søn, vendte tilbage fra Kampen, fra
Herespasset,
14. fik han fat i en ung Mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den
unge Mand skrev Navnene på Høvedsmændene og de Ældste i Sukkot
op til ham, syv og halvfjerdsindstyve Mænd.
15. Så drog han til Folkene i Sukkot og sagde: "Se, her er Zeba og
Zalmunna, som I hånede mig med, da I sagde: Har du allerede fået
fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine udmattede Mænd
Brød?"
16. Derpå greb han Byens Ældste, tog Ørkentorne og Tidsler og
tærskede Folkene i Sukkot med dem;
17. og Borgen i Penuel brød han ned og dræbte Folkene i Byen.
18. Men til Zeba og Zalmunna sagde han: "Hvorledes var de Mænd, I
ihjelslog ved Tabor?" De svarede: "De lignede dig, de så begge
ud som Kongesønner!"
19. Da sagde han: "Mine Brødre, min Moders Sønner var det! Så sandt
HERREN lever; havde I skånet deres Liv, havde jeg ikke slået
eder ihjel!"
20. Derpå sagde han til sin førstefødte Søn Jeter: "Stå op og dræb
dem!" Men den unge Mand drog ikke sit Sværd; han havde ikke Mod
dertil, fordi han endnu var ung.
21. Da sagde Zeba og Zalmunna: "Stå selv op og giv os Dødsstødet,
thi som Manden således hans Styrke!" Så stod Gideon op og dræbte
Zeba og Zalmunna. Og han tog de Halvmåner, deres Kameler havde
om Halsen.
22. Derefter sagde Israelitterne til Gideon: "Vær vor Hersker, du
selv og siden din Søn og din Sønnesøn, da du nu har frelst os af
Midjaniternes Hånd!"
23. Men Gideon svarede dem: "Hverken jeg eller min Søn vil herske
over eder; HERREN skal herske over eder!"
24. Derpå sagde Gideon til dem: "Jeg har noget at bede eder om:
Enhver af eder skal give mig de Ringe, der findes mellem hans
Bytte!" Hine havde nemlig Guldringe, thi de var Ismaeliter.
25. De svarede: "Ja, vi vil gerne give dig dem!" Så bredte han sin
Kappe ud, og enhver af dem lagde de Ringe, der fandtes mellem
hans Bytte, derpå.
26. Vægten af Guldringene, som han havde bedt om, udgjorde 1700
Sekel Guld bortset fra Halvmånerne, Ørenringene og
Purpurklæderne, som Midjaniterkongerne bar, og Kæderne på
Kamelernes Halse.
27. Gideon lavede deraf en Efod, som han gav Plads i sin Fødeby
Ofra; og alle Israelitterne bolede med den, og den blev Gideon
og hans Hus en Snare.
28. Således bukkede Midjaniterne under for Israelitterne, og de
rejste sig ikke mere; og Landet havde Ro i fyrretyve År, så
længe Gideon levede.
29. Og Jerubba'al, Joasjs Søn, begav sig til sit Hjem og opholdt sig
der.
30. Gideon havde halvfjerdsindstyve Sønner, der var avlede af ham,
thi han havde mange Hustruer.
31. Han havde en Medhustru i Sikem; hun fødte ham en Søn, som han
gav Navnet Abimelek.
32. Gideon, Joasjs Søn, døde i en høj Alder og blev jordet i sin
Fader Abiezriten Joasjs Grav i Ofra.
33. Men da Gideon var død, gav Israelitterne sig atter til at bole
med Ba'alerne og gjorde Ba'al-Berit til deres Gud;
34. og Israelitterne kom ikke HERREN deres Gud i Hu, ham, som
frelste dem fra alle deres Fjender, der omgav dem på alle
Kanter.
35. Og de handlede ikke vel mod Jerubba'als, Gideons, Hus, trods alt
det gode, han havde gjort Israel.