1. Da sang Debora og Barnk, Abinoams Søn, denne Sang:
2. Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover
HERREN!
3. Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN,
lovsynge HERREN, Israels Gud!
4. HERRE, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da
rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;
5. Bjergene bæved for HERRENs Åsyn, for HERREN Israels Guds Åsyn!
6. I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage lå Vejene øde,
vejfarende sneg sig ad afsides Stier;
7. der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod
frem, en Moder i Israel.
8. Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Så man vel
Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?
9. For Israels Førere slår mit Hjerte, for de villige af Folket!
Lover HERREN!
10. I, som rider på rødgrå Æsler, I, som sidder på Tæpper, I, som
færdes på Vejene, syng!
11. Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de
HERRENs Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog
HERRENs Folk ned til Portene.
12. Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, stå op! Fang dig
Fanger, du Abinoams Søn!
13. Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog HERRENs
Folk frem.
14. Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt
dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der
bar Herskerstav;
15. Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte
ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store.
16. Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes
Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store!
17. Gilead blev på hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed
Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.
18. Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med på Markens
Høje.
19. Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans Konger ved Ta'anak,
ved Megiddos Vande de fanged ej Sølv som Bytte!
20. Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod
Sisera!
21. Kisjon Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd
frem, min Sjæl, med Styrke!
22. Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.
23. "Forband", sagde HERRENs Engel "forband Meroz og dem, der bor
deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjælp kom HERREN til Hjælp
som Helte!"
24. Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru,
velsignet blandt Kvinder i Telte!
25. Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar
Skål.
26. Med Hånden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren,
fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans
Tinding.
27. For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der
lå han fældet!
28. Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred
hun ud: "Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans
Forspands Hovslag?"
29. Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig
samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to
til Mands,
30. Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to
til hans Hals!"
31. Således skal alle dine Fjender forgå, HERRE, men de, der elsker
dig, skal være, som når Sol går op i sin Vælde! Derpå havde
Landet Ro i fyrretyve År.