Josua 22

1. Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme

kalde til sig

2. og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses

bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.

3. I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne

Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.

4. Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han

lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land,

hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder

hinsides Jordan.

5. Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov,

HERRENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HERREN eders Gud,

vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og

tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"

6. Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig

til deres Telte.

7. Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i

Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen

med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem

drage hver til sit efter at have velsignet dem,

8. vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i

Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor

Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de

med deres Brødre.

9. Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme

Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til

Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig

i Følge HERRENs Bud ved Moses;'

10. og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til

Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved

Jordan, et stort Alter. der sås viden om.

11. Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og

Manasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen af

Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.

12. Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes

Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.

13. Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til

Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead

14. tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels

Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt

Israels Tusinder;

15. og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme

i Gilead, talte de således til dem:

16. "Således siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en

Troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendt

eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed

mod HERREN?

17. Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag

ikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage

over Israels Menighed?

18. Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Når I i Dag er

genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over

hele Israels Menighed.

19. Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til det

Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig står, og

nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej

heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor

Guds Alter!

20. Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der

da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en

enkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"

21. Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme

overhovederne for Israels Tusinder således:

22. "Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide

det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i

den Hensigt at vende os fra HERREN,

23. at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sin

Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre

derpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HERREN det!

24. Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn

engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN,

Israels Gud, at gøre?

25. HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder,

Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og således kunde

eders Børn få vore til at høre op med at frygte HERREN.

26. Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer

eller Slagtoffer,

27. men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore

Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste'

for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at

eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har

ingen Del i HERREN!

28. Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og vore

Efterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det

HERRENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til

Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne

mellem os og eder.

29. Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende

os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer,

Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som

står foran hans Bolig!"

30. Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for

Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som

Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,

31. og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne,

Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er

iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved

har I frelst Israeliterne fra HERRENs Hånd!"

32. Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbage

fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til

Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,

33. og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne

priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at

ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve

Stamme boede i.

34. Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte

Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem os

om, at HERREN er Gud!"

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 258 / 1015 题