Josua 11

1. Da Kong Jabin af Hazor hørte herom sendte han Bud til Kong Jobab

af Madon og Kongerne af Sjimron og Aksjaf.

2. og til Kongerne nordpå i Bjergene, i Arabalavningen sønden for

Kinnerot, i Lavlandet og på Højdedraget vestpå ved Dor,

3. til Kana'anæerne i Øst og Vest, Amoriterne, Hivviterne,

Perizziterne og Jebusiterne i Bjergene og Hetiterne ved Foden af

Hermon i Mizpas Land;

4. og de drog ud med alle deres Hære, Krigsfolk talrige som Sandet

ved Havets Bred, og med en stor Mængde Heste og Stridsvogne.

5. Alle disse Konger slog sig sammen og kom og lejrede sig i

Forening ved Meroms Vand for at angribe Israel.

6. Men HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem! Thi i Morgen

ved denne Tid vil jeg lade dem ligge faldne foran Israel; deres

Heste skal du lamme, og deres Vogne skal du brænde!"

7. Da kom Josua med hele Hæren uventet over dem ved Meroms Vand og

kastede sig over dem,

8. og HERREN gav dem i Israels Hånd, så de slog dem og forfulgte

dem til den store Stad Zidon, til, Misrefot Majim og Mizpes

Lavning i Øst, og huggede dem ned, så ikke en eneste af dem blev

tilbage.

9. Josua gjorde derpå med dem, som HERREN havde sagt ham; deres

Heste lammede han, og deres Vogne brændte han.

10. Ved den Tid vendte Josua om og indtog Hazor, og Kongen huggede

han ned med Sværdet; Hazor var nemlig fordum alle disse

Kongerigers Hovedstad;

11. og de huggede hver levende Sjæl i den ned med Sværdet og lagde

Band på dem, så ikke en levende Sjæl blev tilbage; og Hazor stak

han i Brand.

12. Alle hine Kongsbyer med deres Konger undertvang Josua, og han

huggede dem ned med Sværdet og lagde Band på dem, som HERRENs

Tjener Moses havde påbudt.

13. Men ingen af de Byer, som lå på deres Høje, stak Israel i Brand,

alene med Undtagelse af Hazor; den stak Josua i Brand.

14. Kvæget og alt det andet, der røvedes fra disse Byer, beholdt

Israeliterne som Bytte; men alle Menneskene huggede de ned med

Sværdet til sidste Mand uden at lade en eneste levende Sjæl

blive tilbage.

15. Hvad HERREN havde pålagt sin Tjener Moses, havde Moses pålagt

Josua, og det gjorde Josua; han undlod intet som helst af, hvad

HERREN havde pålagt Moses.

16. Således indtog Josua hele dette Land, Bjerglandet, hele

Sydlandet, hele Landskabet Gosjen, Lavlandet, Arabalavningen,

Israels Bjergland og Lavland,

17. fra det nøgne Bjergdrag, som højner sig hen imod Seir, indtil

Ba'al Gad i Libanons Dal ved Hermonbjergets Fod; og alle deres

Konger tog han til Fange, huggede dem ned og dræbte dem.

18. I lang Tid førte Josua Krig med disse Konger

19. Der var ingen By, som sluttede Overenskomst med Israeliterne,

undtagen Hivviterne, som boede i Gibeon. Alt tog de i Kamp;

20. thi HERREN voldte, at de forhærdede deres Hjerter, så de drog i

Kamp mod Israel, for at de skulde lægge Band på dem uden Skånsel

og udrydde dem, som HERREN havde pålagt Moses.

21. Ved den Tid drog Josua hen og udryddede Anakiterne af

Bjerglandet, af Hebron, Debir og Anab, og af hele Judas og hele

Israels Bjergland; på dem og deres Byer lagde Josua Band.

22. Der blev ingen Anakiter tilbage i Israeliternes Land, kun i

Gaza, Gat og Asdod blev der Levninger tilbage.

23. Således indtog Josua hele Landet, ganske som HERREN havde sagt

til Moses, og Josua gav Israel det i Eje efter deres Afdelinger,

Stamme for Stamme. Og Landet fik Ro efter Krigen.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 247 / 1015 题