1. Derefter sagde HERREN til Josua: "Frygt ikke og vær ikke bange!
Tag alt Krigsfolket med dig, bryd op og drag mod Aj! Se, jeg
giver Kongen af Aj og hans Folk, hans By og hans Land i din
Hånd!
2. Og du skal gøre det samme ved Aj og dets Konge, som du gjorde
ved Jeriko og dets Konge; men Godset, I røver der, må I selv
beholde som Bytte, ligeledes Kvæget der. Læg Baghold vesten for
Byen!"
3. Derpå brød Josua op og drog med alt Krigsfolket op mod Aj; og
Josua udvalgte sig 30000 tapre Mænd og sendte dem bort om
Natten,
4. idet han bød dem: "Se, I skal lægge eder i Baghold vesten for
Byen, ikke for langt fra den, og hold eder alle rede.
5. Jeg og alle de Folk, som er med mig, vil nærme os Byen, og når
de gør Udfald imod os ligesom forrige Gang, flygter vi for dem.
6. Når de så følger efter os så langt, at vi får dem lokket bort
fra Byen, idet de tænker, at vi flygter for dem ligesom forrige
Gang,
7. skal I bryde frem fra Bagholdet og tage Byen, thi HERREN eders
Gud vil give den i eders Hånd.
8. Og når I har indtaget byen, skal I stikke den i Brand. Således
skal I gøre, det er mit Bud til eder!"
9. Derpå sendte Josua dem bort, og de gik hen og lagde sig i
Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Aj; men Josua blev den
Nat iblandt Krigsfolket.
10. Tidligt næste Morgen mønstrede Josua Folket, og sammen med
Israels Ældste drog han op til Aj i Spidsen for Folket.
11. Hele den Styrke, som var med ham, rykkede nærmere, til de havde
Byen foran sig; og de lejrede sig norden for Aj med Dalen mellem
sig og Aj.
12. Derpå tog han henved 5000 Mand og lagde dem i Baghold mellem
Betel og Aj, vesten for Byen;
13. og Krigerne blev bragt i Stilling, hele Hæren, som var norden
for Byen, og den Del, som lå i Baghold vesten for Byen; men
Josua begav sig om Natten ned i Dalen.
14. Da nu Kongen af Aj så det, skyndte Byens Mænd sig og rykkede
tidligt om Morgenen ud til Kamp mod Israel, Kongen med hele sin
Styrke, til Skråningen, hvor Lavningen begynder, uden at vide
af, at der var lagt Baghold imod ham vesten for Byen;
15. og da Josua og hele Israel lod sig slå på Flugt af dem og
flygtede ad Ørkenen til,
16. blev alt Folket i Byen stævnet sammen til at forfølge dem, og de
forfulgte Josua og lod sig lokke bort fra Byen;
17. ikke een Mand blev tilbage i Aj, men alle drog de ud for at
forfølge Israel, og de lod Byen stå åben, medens de forfulgte
Israel.
18. Da sagde HERREN til Josua: "Ræk Spydet i din Hånd ud mod Aj; thi
jeg giver det i din Hånd!" Og Josua rakte Spydet i sin Hånd ud
mod Byen.
19. Og Bagholdet brød hurtigt op fra sin Plads og løb hen til Byen,
da han rakte Hånden ud, indtog den og skyndte sig at stikke den
i Brand.
20. Da Mændene fra Aj vendte sig om og så Røgen fra Byen stige op
mod Himmelen, var de ude af Stand til at flygte til nogen af
Siderne, idet Folket, som var flygtet ad Ørkenen til, vendte sig
om mod deres Forfølgere.
21. Og da Josua og hele Israel så, at Bagholdet havde indtaget Byen,
og at Røgen fra byen steg til Vejrs, vendte de om og slog
Mændene fra Aj;
22. og da hine rykkede ud fra Byen imod dem, kom de midt ind imellem
Israeliternes to Afdelinger, som huggede dem ned uden at lade en
eneste af dem undkomme eller slippe bort.
23. Men Kongen af Aj fangede de levende og bragte ham til Josua.
24. Da Israel nu havde hugget alle Ajs Indbyggere ned på åben Mark,
på Skråningen, hvor de forfulgte dem, og de alle til sidste Mand
var faldet for Sværdet, vendte hele Israel tilbage til Aj og
slog det med Sværdet.
25. Alle de, der faldt på den Dag, Mænd og Kvinder, udgjorde 12000,
alle Indbyggerne i Aj.
26. Og Josua trak ikke sin Hånd med det udrakte Spyd tilbage, før
han havde lagt Band på alle Ajs Indbyggere.
27. Kun Kvæget og Godset, de røvede i denne By, beholdt Israeliterne
som Bytte efter den Befaling, HERREN havde givet Josua.
28. Og Josua stak Aj i Brand og gjorde den til en Ruinhob for
bestandig, til den Ødemark, den er den Dag i Dag.
29. Men Kongen af Aj hængte han på en Pæl og lod ham hænge til
Aften; og da Solen gik ned, tog man på Josuas Befaling hans Lig
ned af Pælen og kastede det hen ved Indgangen til Byens Port. Og
man opkastede over ham en stor Stendysse, som står der den Dag i
Dag.
30. Da byggede Josua HERREN, Israels Gud, et Alter på Ebals Bjerg,
31. som HERRENs Tjener Moses havde pålagt Israeliterne, i
Overensstemmelse med, hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, et
Alter af utilhugne Sten, hvor over der ikke var svunget Jern; og
de bragte HERREN Brændofre og ofrede Takofre der.
32. Og han skrev der på Stenene i Israeliternes Påsyn en Afskrift af
Mose Lov, som denne havde skrevet,
33. idet hele Israel og dets Ældste, Tilsynsmænd og Dommere stod på
begge Sider af Arken lige over for Levitpræsterne, som bar
HERRENs Pagts Ark, de fremmede såvel som de indfødte, den ene
Halvdel hen imod Garizims Bjerg, den anden Halvdel hen imod
Ebals Bjerg, således som HERRENs Tjener Moses forhen havde
påbudt at velsigne Israels Folk.
34. Så oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen,
alt som det var skrevet i Lovbogen;
35. ikke et Ord af alt, hvad Moses havde påbudt, undlod Josua at op
læse for hele Israels Menighed, Mændene, Kvinderne og Børnene og
de fremmede, som var draget med iblandt dem.