Josua 6

1. Men Jeriko var lukket og stængt for Israelitterne, ingen gik ud

eller ind.

2. Da sagde HERREN til Josua: "Se, jeg giver Jeriko og dets Konge

og Krigere i din Hånd.

3. Alle eders våbenføre Mænd skal gå rundt om Byen, een Gang rundt;

det skal I gøre seks Dage;

4. og syv Præster skal bære syv Væderhorn foran Arken. Men den

syvende Dag skal I gå rundt om Byen syv Gange, og Præsterne skal

støde i Hornene.

5. Når der så blæses i Væderhornet, og I hører Hornets Lyd, skal

alt Folket opløfte et vældigt Krigsskrig; så skal Byens Mur

styrte sammen, og Folket kan gå lige ind, hver fra sin Plads."

6. Josua, Nuns Søn, lod da Præsterne kalde og sagde til dem: "I

skal bære Pagtens Ark, og syv Præster skal bære syv Væderhorn

foran HERRENs Ark!"

7. Og han sagde til Folket: "Drag ud og gå rundt om Byen, således

at de, som bærer Våben, går foran HERRENs Ark!"

8. Da nu Josua havde talt til Folket, gik de syv Præster, som bar

de syv Væderhorn foran HERREN, frem og stødte i Hornene, medens

HERRENs Pagts Ark fulgte efter;

9. og de, som bar Våben, gik foran Præsterne, som stødte i Hornene,

og de, som sluttede Toget, fulgte efter Arken, medens der

blæstes i Hornene.

10. Men Josua bød Folket: "I må ikke opløfte Krigsskrig eller lade

eders Røst høre, og intet Ord må udgå af eders Mund, før den Dag

jeg siger til eder: Råb! Men så skal I råbe!"

11. Så lod han HERRENs Ark bære rundt om Byen, een Gang rundt, og

derpå begav de sig tilbage til Lejren og overnattede der.

12. Tidligt næste Morgen gjorde Josua sig rede, og Præsterne bar

HERRENs Ark,

13. og de syv Præster, som bar de syv Væderhorn foran HERRENs Ark,

gik og stødte i Hornene; de, som bar Våben, gik foran dem, og

de, som sluttede Toget, fulgte efter HERRENs Ark, medens der

blæstes i Hornene.

14. Anden Dag gik de een Gang rundt om Byen, hvorefter de vendte

tilbage til Lejren; således gjorde de seks Dage.

15. Men den syvende Dag brød de op tidligt, ved Morgenrødens

frembrud og gik på samme Måde syv Gange rundt om Byen; kun på

denne Dag drog de syv Gange rundt om Byen;

16. og syvende Gang stødte Præsterne i Hornene, og Josua sagde til

Folket: "Opløft Krigsskriget! Thi HERREN har givet eder Byen.

17. Og Byen skal lyses i Band for HERREN med alt, hvad der er i den;

kun Skøgen Rahab skal blive i Live tillige med alle dem, som er

i hendes Hus, fordi hun skjulte Sendebudene, som vi udsendte.

18. Men I skal tage eder vel i Vare for det bandlyste, så I ikke

attrår og tager noget af det bandlyste og derved bringer Bandet

over Israels lejr og styrter den i Ulykke.

19. Men alt Sølv og Guld og alle Kobber og Jernsager skal helliges

HERREN; det skal bringes ind i HERRENs Skatkammer!"

20. Så opløftede Folket Krigsskrig, og de stødte i Hornene og da

Folket hørte Hornene, opløftede det et vældigt Krigsskrig; da

styrtede Muren sammen, og Folket gik lige ind i Byen; således

indtog de Byen.

21. Derpå lagde de med Sværdet Band på alt, hvad der var i Byen,

Mænd og Kvinder, unge og gamle, Hornkvæg, Småkvæg og Æsler.

22. Men til de to Mænd, som havde udspejdet Landet, sagde Josua: "Gå

ind i Skøgens Hus og før Kvinden og alt, hvad hendes er, ud

derfra, som I tilsvor hende!"

23. De unge Mænd, som havde været Spejdere, gik da ind og førte

Rabab ud tillige med hendes Fader og Moder og hendes Brødre,

hele hendes Slægt og alt, hvad hendes var; de førte dem ud og

lod dem stå uden for Israels Lejr.

24. Men på Byen og alt, hvad der var i den, stak de Ild; kun Sølvet

og Guldet og Kobber og Jernsagerne bragte de ind i HERRENs Hus's

Skatkammer.

25. Men Skøgen Rahab og hendes Fædrenehus og alt, hvad hendes var,

lod Josua blive i Live, og hun kom til at bo blandt Israeliterne

og gør det den Dag i Dag, fordi hun havde skjult Sendebudene,

som Josua havde sendt ud for at udspejde Jeriko.

26. På den Tid tog Josua Folket i Ed, idet han sagde: "Forbandet

være den Mand for HERRENs Åsyn, som indlader sig på at opbygge

denne By, Jeriko. Det skal koste ham hans førstefødte at lægge

Grunden og hans yngste at sætte dens Portfløje ind."

27. Således var HERREN med Josua, og hans Ry udbredte sig over hele

Landet.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 242 / 1015 题