1. Når en Mand tager en Kvinde til Ægte, og hun ikke vinder hans
Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vækker Ubehag hos
ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i
Hænde og sender hende ud af sit Hjem,
2. så må hun efter at have forladt hans Hjem gå hen og gifte sig
med en anden Mand;
3. får denne anden Mand også Uvilje imod hende og skriver hende et
Skilsmissebrev og giver hende det i Hænde og sender hende ud af
sit Hjem, eller dør den anden Mand, der havde taget hende til
Ægte,
4. så har hendes første Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret
til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren.
Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du må ikke bringe
Brøde over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.
5. Når en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage
med i Krig, og der skal ikke pålægges ham nogen som helst
Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et År og
glæde sin Hustru, som han har ægtet.
6. Man må ikke tage en Håndkværn i Pant, heller ikke den øverste
Møllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.
7. Når nogen gribes i at stjæle en af sine Brødre blandt
Israelitterne og gør ham Fortræd eller sælger ham, da skal en
sådan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.
8. Tag dig i Vare med Spedalskhed, så du meget omhyggeligt handler
efter alt, hvad Levitpræsterne lærer eder; som jeg har påbudt
dem, skal I omhyggeligt handle.
9. Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I
drog bort fra Ægypten.
10. Når du yder din Næste et Lån, må du ikke gå ind i hans Hus for
at tage Pant af ham.
11. Du skal blive stående udenfor, og den Mand, du yder Lånet, skal
bringe Pantet ud til dig.
12. Hvis han er en fattig Mand, må du ikke lægge dig til Hvile med
hans Pant;
13. ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan
lægge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og
du står retfærdiggjort for HERREN din Guds Åsyn.
14. Du må ikke forurette en nødlidende, fattig Daglejer, hvad enten
han hører til dine Brødre eller de fremmede inden dine Porte
nogetsteds i dit Land.
15. Dag for Dag skal du give ham hans Løn, så at Solen ikke går ned
derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpå.
Ellers råber han til HERREN over dig, og du pådrager dig Skyld.
16. Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke
lide Døden for Fædres Skyld. Enhver skal lide Døden for sin egen
Synd.
17. Du må ikke bøje Retten for den fremmede og den faderløse, og du
må ikke tage Enkens Klædning i Pant.
18. Men kom i Hu, at du var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud
udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle således.
19. Når du bjærger din Høst på din Mark og glemmer et Neg på Marken,
må du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den
fremmede, den faderløse og Enken, for at HERREN din Gud kan
velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.
20. Når du slår dine Oliven ned, må du ikke bagefter gennemsøge
Grenene; den fremmede, den faderløse og Enken skal det tilfalde.
21. Når du høster din Vin, må du ikke holde Efterhøst; den fremmede,
den faderløse og Enken skal det tilfalde.
22. Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten; derfor byder jeg dig at
handle således.