1. Når man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en
liggende dræbt på Marken, uden at det vides, hvem der har slået
ham ihjel,
2. da skal dine Ældste og Dommere gå ud og måle Afstanden til de
Byer, som ligger rundt om den dræbte.
3. Derpå skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den
dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller
båret Åg,
4. og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en dal med
stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besåes, og der i Dalen
skal de sønderbryde Nakken på Kvien.
5. Så skal Præsterne, Levis Sønner, træde til thi dem har HERREN
din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENs
Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der
vedrører Legemsskade, afgøres
6. og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte,
skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt
i Dalen,
7. og bekende: "Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore
Øjne har ikke set det!
8. Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit
Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!" Så skal der
skaffes dem Soning for Blodskylden.
9. Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gå dig
vel, når du gør, hvad der er ret i HERRENs Øjne.
10. Når du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver
dem i din Hånd, og du tager Fanger iblandt dem
11. og blandt Fangerne får Øje på en Kvinde, som ser godt ud, og får
Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,
12. da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Hår
af, skære sine Negle,
13. aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Månedstid i dit Hus og
græde over sin Fader og Moder. Så kan du gå ind til hende og
ægte hende, så hun bliver din Hustru.
14. Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du
må ikke sælge hende for Penge; du må ikke være hensynsløs imod
hende, eftersom du har krænket hende.
15. Når en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han
tilsidesætter, og de føder ham Sønner, både Yndlingshustruen og
den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,
16. så må Manden, når han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke
give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den
førstefødte, den tilsidesattes Søn.
17. Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn,
som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer;
thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er
Førstefødselsretten.
18. Når nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde
sine Forældres Røst og, selv når de trygler ham, ikke adlyder
dem,
19. så skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de
Ældste i hans By og til Porten der
20. og sige til Byens Ældste: "Vor Søn her er vanartet og
genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og
Drukkenbolt."
21. Derpå skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Således
skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre
det og gribes af Frygt.
22. Når en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med
Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,
23. så må hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du
skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse,
og du må ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give
dig i Eje.