5.Mosebog 15

1. Hvert syvende År skal du holde Friår.

2. Og Friåret skal holdes således: Enhver, der har en Fordring på

sin Næste, skal give Afkald derpå; han må ikke kræve sin Næste

og sin Broder, når et Friår er udråbt for HERREN.

3. Udlændinge må du kræve; men det, du har til gode hos din Broder,

skal du give Afkald på.

4. Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi HERREN din Gud vil

rigeligt velsigne dig i det Land, HERREN din Gud vil give dig i

Arv og Eje,

5. hvis du blot vil adlyde HERREN din Guds Røst, så du omhyggeligt

handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig.

6. Thi HERREN din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du

skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne; og du

skal få Magt over mange Folk, men de skal ikke få Magt over dig.

7. Når der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine

Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, må

du ikke være hårdhjertet og lukke din Hånd for din fattige

Broder;

8. men du skal lukke din Hånd op for ham og låne ham, hvad han

savner og trænger til.

9. Vogt dig for, at ikke sådan nedrig Tanke kommer op i dig: "Der

er ikke længe til det syvende År, Friåret!" så du ser med onde

Øjne på din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil

han råbe til HERREN over dig, og du vil pådrage dig Synd.

10. Men du skal give ham villigt uden at være fortrydelig i dit

Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil

HERREN din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du

tager dig for.

11. Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig

Du skal villigt lukke din Hånd op for din nødlidende og fattige

Broder i dit Land.

12. Når en af dine Brødre, en hebraisk Mand eller Kvinde, sælger sig

til dig, skal han trælle for dig i seks År, men i det syvende

skal du give ham fri.

13. Og når du giver ham fri, må du ikke lade ham gå med tomme

Hænder;

14. men du skal give ham rigeligt med af dit Småkvæg og fra din Lo

og din Perse; efter som HERREN din Gud velsigner dig, skal du

give ham.

15. Du skal komme i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN

din Gud udløste dig; derfor byder jeg dig dette i dag.

16. Men hvis han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg

har fået Kærlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig",

17. så skal du tage en Syl og stikke den igennem hans Øre ind i

Døren, og så skal han være din Træl for Livstid. Og på samme

Måde skal du bære dig ad med din Trælkvinde.

18. Du må ikke være fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han

har ved sit Arbejde i de seks År ydet dig det dobbelte af en

Daglejers Løn; og HERREN vil velsigne dig i alt, hvad du tager

dig for.

19. Alle førstefødte Handyr, der fødes dig mellem dit Hornkvæg og

Småkvæg, skal du hellige HERREN din Gud; du må hverken bruge det

førstefødte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det

førstefødte af dine Får.

20. For HERREN din Guds Åsyn skal du sammen med din Husstand fortære

det År efter År på det Sted, HERREN udvælger.

21. Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har

en anden slem Lyde, må du ikke ofre dem til HERREN din Gud.

22. Inden dine Port kan du, både de rene og urene iblandt eder,

fortære dem som Gazeller eller Hjorte.

23. Kun Blodet må du ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden

som Vand.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 212 / 1015 题