1. Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig
til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv,
over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;
2. over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere,
som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan
holde Stand mod Anakiterne!"
3. Så skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der går foran dig
som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku
dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast,
således som HERREN har sagt dig.
4. Når HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "For
min Retfærdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette
Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds
Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!
5. Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld,
du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på
Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran
dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine
Fædre,.Abraham, Isak og Jakob.
6. Så vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at HERREN
din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk
med hårde Halse!
7. Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud i
Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til
Stedet her, har I været genstridige mod HERREN.
8. Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred på eder, så
han vilde ødelægge eder.
9. Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den
Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig
på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise
eller drikke,
10. og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger;
og på dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder på
Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.
11. Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERREN
mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.
12. Og HERREN sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi
det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er
de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et
støbt Billede!"
13. Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er
et Folk med hårde Halse;
14. lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn
under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og
større end det!"
15. Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to
Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;
16. og jeg så, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde
lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej,
HERREN havde foreskrevet eder.
17. Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og
knuste dem for eders Øjne.
18. Og derpå faldt jeg ned for HERRENs Åsyn fyrretyve Dage og
fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller
drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I
gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, så I fortørnede ham.
19. Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i den
Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørte
mig også den Gang!
20. Også på Aron blev HERREN vred, så han vilde tilintetgøre ham;
men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron.
21. Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg
knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i
Bækken, som løber ned ad Bjerget.
22. Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fortørnede I HERREN.
23. Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage
op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder,
trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham
og adlød ham ikke.
24. I har været genstridige mod HERREN, så længe jeg har kendt eder.
25. Så faldt jeg ned for HERRENs Åsyn i de fyrretyve Dage og
fyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde
tilintetgøre eder,
26. og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, ødelæg ikke dit
Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte
ud af Ægypten med stærk Hånd!
27. Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på
dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd,
28. for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi
HERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet
dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at
lade dem omkomme i Ørkenen!
29. De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store
Kraft og din udstrakte Arm!"