51. Det var dem af Israeliterne, som mønstredes, 601730.

52. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

53. Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter de optalte

Navne.

54. En stor Stamme skal du give en stor Arvelod, en lille Stamme en

lille; enhver af dem skal der gives en Arvelod efter Tallet på

de mønstrede i den.

55. Dog skal Landet udskiftes ved Lodkastning; de skal have deres

Arvelodder efter Navnene på deres fædrene Stammer;

56. ved Lodkastning skal enhver Stamme, stor eller lille, have sin

Arvelod tildelt.

57. Følgende er de af Leviterne, der mønstredes, Slægt for Slægt:

Fra Gerson stammer Gersoniternes Slægt, fra Kehat Kehatiternes

Slægt og fra Merari Merariternes Slægt.

58. Følgende er Levis Slægter: Libniternes Slægt, Hebroniternes

Slægt, Maliternes Slægt, Musjiternes Slægt og Koraiternes Slægt.

Kehat avlede Amram.

59. Amrams Hustru hed Jokebed, Levis Datter, som fødtes Levi i

Ægypten; hun fødte for Amram Aron, Moses og deres Søster Mirjam.

60. For Aron fødtes Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.

61. Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed Ild for HERRENs

Åsyn.

62. De af dem, der mønstredes, udgjorde 23000, alle af Mandkøn fra

en Måned og opefter. De mønstredes nemlig ikke sammen med de

andre Israeliter, da der ikke var givet dem nogen Arvelod blandt

Israeliterne.

63. Det var dem, der mønstredes af Moses og Præsten Eleazar, da

disse mønstrede Israeliterne på Moabs Sletter ved Jordan over

for Jeriko.

64. Blandt dem var der ingen, som var mønstret af Moses og Præsten

Aron, da de mønstrede Israeliterne i Sinaj Ørken;

65. thi HERREN havde sagt til dem, at de skulde dø i Ørkenen.

Derfor var der ingen tilbage af dem undtagen Kaleb, Jetunnes

Søn, og Josua, Nuns Søn.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 187 / 1015 题