1. HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:
2. Dette er det Lovbud, HERREN har kundgjort: Sig til
Israelitterne, at de skal skaffe dig en rød, lydefri Kvie, der
er uden Fejl og ikke har båret Åg.
3. Den skal I overgive til Præsten Eleazar, og man skal føre den
uden for Lejren og slagte den for hans Åsyn.
4. Så skal Præsten Eleazar tage noget af dens Blod på sin Finger og
stænke det syv Gange i Retning af Åbenbaringsteltets Forside.
5. Derpå skal Kvien brændes i hans Påsyn; dens Hud, Kød og Blod
tillige med Skarnet skal opbrændes.
6. Derefter skal Præsten tage Cedertræ, Ysop og karmoisinrødt Uld
og kaste det på Bålet, hvor Kvien brænder.
7. Så skal Præsten tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand og
derefter vende tilbage til Lejren. Men Præsten skal være uren
til Aften.
8. Ligeledes skal den Mand, der brænder Kvien, tvætte sine Klæder
med Vand og bade sit Legeme i Vand og være uren til Aften.
9. Og en Mand, der er ren, skal opsamle Kviens Aske og lægge den
hen på et rent Sted uden for Lejren, hvor den skal opbevares for
Israelitternes Menighed for at bruges til Renselsesvand. Det er
et Syndoffer.
10. Og den, der opsamler Kviens Aske, skal tvætte sine Klæder og
være uren til Aften. For Israelitterne og den fremmede, der bor
iblandt dem, skal dette være en evig gyldig Anordning:
11. Den, der rører ved en død, ved noget som helst Lig, skal være
uren i syv Dage.
12. Han skal lade sig rense for Synd med Asken på den tredje og
syvende Dag, så bliver han ren; men renser han sig ikke på den
tredje og syvende Dag, bliver han ikke ren.
13. Enhver, der rører ved en død, et Lig, og ikke lader sig rense
for Synd, besmitter HERRENs Bolig, og det Menneske skal udryddes
af Israel, fordi der ikke er stænket Renselsesvand på ham; han
er uren, hans Urenhed klæber endnu ved ham.
14. Således er Loven: Når et Menneske dør i et Telt,, bliver enhver,
der træder ind i Teltet, og enhver, der er i Teltet, uren i syv
Dage;
15. og ethvert åbent Kar, et, der ikke er bundet noget over, bliver
urent.
16. Ligeledes bliver enhver, der på åben Mark rører ved en, der er
dræbt med Sværd, eller ved en, der er død, eller ved
Menneskeknogler eller en Grav, uren i syv Dage.
17. For sådanne urene skal man da tage noget af Asken af det brændte
Syndoffer og hælde rindende Vand derover i en Skål.
18. Derpå skal en Mand, der er ren, tage en Ysopstængel, dyppe den i
Vandet og stænke det på Teltet og på alle de Ting og Mennesker,
der har været deri, og på den, der har rørt ved
Menneskeknoglerne, den ihjelslagne, den døde eller Graven.
19. Således skal den rene bestænke den urene på den tredje og
syvende Dag og borttage hans Synd på den syvende Dag. Derefter
skal han tvætte sine Klæder og bade sig i Vand, så er han ren,
når det bliver aften.
20. Men den, som bliver uren og ikke lader sig rense for Synd, han
skal udryddes af Forsamlingen; thi han har besmittet HERRENs
Helligdom, der er ikke stænket Renselsesvand på ham, han er
uren.
21. Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den, der stænker
Renselsesvandet, skal tvætte sine Klæder, og den, der rører ved
Renselsesvandet, skal være uren til Aften.
22. Alt, hvad den urene rører ved skal være urent, og enhver, der
rører ved ham, skal være uren til Aften.