1. HERREN talede således til Moses i Sinaj Ørken i den første Måned
af det andet År efter deres Udvandring fra Ægypten:
2. Israeliterne skal fejre Påsken til den fastsatte Tid,
3. på den fjortende Dag i denne Måned ved Aftenstid skal I fejre
den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle
Anordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den!
4. Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre Påsken;
5. og de fejrede Påsken i Sinaj Ørken den fjortende Dag i den
første Måned ved Aftenstid; nøjagtigt som HERREN havde pålagt
Moses, således gjorde Israeliterne.
6. Men der var nogle Mænd, som var blevet urene ved et Lig og
derfor ikke kunde fejre Påske den Dag. Disse Mænd trådte nu den
Dag frem for Moses og Aron
7. og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal
det da være os forment at frembære HERRENs Offergave til den
fastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?"
8. Moses svarede dem: "Vent, til jeg får at høre, hvad HERREN
påbyder angående eder!"
9. Da talede HERREN til Moses og sagde:
10. Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af eder eller eders
Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude på en lang
Rejse, skal han alligevel holde Påske for HERREN;
11. den fjortende Dag i den anden Måned ved Aftenstid skal de holde
den; med usyret Brød og bitre Urter skal de spise Påskelammet.
12. De må intet levne deraf til næste Morgen, og de må ikke
sønderbryde noget af dets Ben. De skal fejre Påsken i
Overensstemmelse med alle de Anordninger, som gælder for den.
13. Men den, som undlader at fejre Påsken, skønt han er ren og ikke
på Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slægt, fordi han
ikke har frembåret HERRENs Offergave til den fastsatte Tid. Den
Mand skal undgælde for sin Synd.
14. Og når en fremmed, der bor hos eder, vil bolde Påske for HERREN,
skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som gælder
for Påsken. En og samme Lov skal gælde for eder, for den
fremmede og for den indfødte.
15. Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets
Telt; men om Aftenen var der som et Ildskær over Boligen, og det
holdt sig til om Morgenen.
16. Således var det til Stadighed: Om dagen dækkede Skyen den, om
Natten Ildskæret.
17. Hver Gang Skyen løftede sig fra Teltet, brød Israeliterne op, og
der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr.
18. På HERRENs Bud brød Israeliterne op, og på HERRENs Bud gik de i
Lejr, og så længe Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i
Lejr;
19. når Skyen blev over Boligen i længere Tid, rettede Israeliterne
sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, og brød ikke op.
20. Det hændte, at Skyen kun blev nogle få Dage over Boligen; da gik
de i Lejr på HERRENs Bud og brød op på HERRENs Bud.
21. Og det hændte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; når
Skyen da løftede sig om Morgenen, brød de op. Eller den blev der
en Dag og en Nat; når Skyen da løftede sig, brød de op.
22. Eller den blev der et Par Dage eller en Måned eller længere
endnu, idet Skyen i længere Tid hvilede over Boligen; så blev
Israeliterne liggende i Lejr og brød ikke op, men når den
løftede sig, brød de op.
23. På HERRENs Bud gik de i Lejr, og på HERRENs Bud brød de op; de
rettede sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, efter
HERRENs Bud ved Moses.