1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri et
Løfte til HERREN med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder
Mennesker,
3. så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det
tresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter
hellig Vægt;
4. men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel.
5. Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen for
Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti.
6. Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen for
et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre.
7. Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen være
femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en
Kvinde.
8. Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede
Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og
Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage
Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har
aflagt Løftet evner.
9. Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe HERREN
Offergave, så skal alt, hvad man giver HERREN, være helligt;
10. man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et
ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter
et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som
det ombyttes med, være helligt.
11. Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN
som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten,
12. og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller
dårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde.
13. Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen
yderligere udrede en Femtedel.
14. Når nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Præsten
vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det
skal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter.
15. Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han
betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det
være hans.
16. Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal
Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en Homer
Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel.
17. Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til den
fulde Vurderingssum;
18. helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præsten
beregne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næste
Jubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen.
19. Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han
udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går den
over i hans Eje.
20. Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en
anden, kan den ikke mereindløses;
21. da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være HERREN
helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og
tilfalde Præsten som Ejendom.
22. Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har købt, og som ikke hører
til hans Arvejord,
23. skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, og
han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til
HERREN;
24. i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den
af, hvis Arvejord den var.
25. Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på en
Sekel.
26. Ingen må hellige HERREN noget af det førstefødte af Kvæget, da
det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et
Stykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det HERREN.
27. Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter
Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke,
skal det sælges for Vurderingssummen.
28. Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendom
helliger HERREN ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker,
Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er
lagt Band på, er højhelligt, det tilhører HERREN.
29. Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lide
Døden.
30. Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt,
tilhører HERREN, det er helliget HERREN.
31. Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere
udrede en Femtedel.
32. Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der går
under Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget HERREN.
33. Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingen
Ombytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke
blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det
må ikke indløses.