1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller de
fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, da
skal han lide Døden; Landets Indbyggere skal stene ham,
3. og jeg vender selv mit Åsyn imod den Mand og udrydder ham af
hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at gøre min
Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn;
4. og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, når
han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at dræbe ham,
5. så vender jeg dog selv mit Åsyn imod den Mand og hans Slægt og
udrydder ham og alle dem, der følger i hans Spor og boler med
Molok, af deres Folk.
6. Det Menneske, som henvender sig til Genfærd eller Sandsigerånder
og boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit Åsyn og
udrydde ham af hans Folk.
7. Helliger eder og vær hellige; thi jeg er HERREN eders Gud!
8. Hold mine Anordninger og gør efter dem. Jeg er HERREN, som
helliger eder!
9. Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lide
Døden; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler
der Blodskyld på ham.
10. Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen
bedriver Hor med sin Næstes Hustru, da skal de lide Døden,
Horkarlen såvel som Horkvinden.
11. Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blottet sin
Faders Blusel; de skal begge lide Døden, der hviler Blodskyld på
dem.
12. Om nogen har Samleje med sin Sønnekone, skal de begge lide
Døden; de har øvet Skændselsdåd, der hviler Blodskyld på dem.
13. Om nogen ligger hos en Mand, på samme Måde som man ligger hos en
Kvinde, da har de begge øvet en Vederstyggelighed; de skal lide
Døden, der hviler Blodskyld på dem.
14. Om nogen ægter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utugt: man
skal brænde både ham og begge Kvinderne; der må ikke findes grov
Utugt iblandt eder.
15. Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide Døden, og Dyret
skal I slå ihjel.
16. Om en Kvinde kommer noget Dyr nær for at have kønslig Omgang med
det, da skal du ihjelslå både Kvinden og Dyret; de skal lide
Døden, der hviler Blodskyld på dem.
17. Om en Mand tager sin Søster, sin Faders eller sin Moders Datter,
til Ægte, så han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det en
skammelig Gerning; de skal udryddes i deres Landsmænds Påsyn;
han har blottet sin Søsters Blusel, han skal undgælde for sin
Brøde.
18. Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes månedlige
Svaghed og blotter hendes Blusel, idet han afdækker hendes
Kilde, og hun afdækker sit Blods Kilde, da skal de begge
udryddes af deres Folk.
19. Du må ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi den,
der gør det, afdækker sin kødelige Slægtnings Blusel; de skal
undgælde for deres Brøde.
20. 0m nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har han
blottet sin Farbroders Blusel, de skal undgælde for deres Synd
og dø barnløse.
21. Om nogen tager sin Broders Hustru til Ægte, da er det en uren
Gerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blive
barnløse.
22. Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem, at ikke
Landet, jeg føler eder ind at bo i, skal udspy eder.
23. Følg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder, thi
de har øvet alt dette; derfor væmmedes jeg ved dem
24. og sagde til eder: I skal få deres Land i Eje; jeg giver eder
det i Eje, et Land, der flyder med Mælk og Honning. Jeg er
HERREN eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre Folkeslag.
25. I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene og rene
Fugle for ikke at gøre eder selv til en Vederstyggelighed ved de
Dyr og de Fugle og alt, hvad der rører sig på Jorden, alt, hvad
jeg har udskilt for eder og erklæret for urent.
26. Og I skal være mig hellige, thi jeg HERREN er hellig, og jeg har
udskilt eder fra alle andre Folkeslag til at høre mig til.
27. Når der i en Mand eller Kvinde er en Genfærdsånd eller en
Sandsigerånd, skal de lide Døden; de skal stenes, der hviler
Blodskyld på dem.