3.Mosebog 17

1. HERREN talede til Moses og sagde:

2. Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem:

Dette har HERREN påbudt:

3. Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvæg, et Får eller

en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren,

4. uden at bringe dem hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at

bringe HERREN en Offergave foran HERRENs Bolig, da skal dette

tillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den

Mand skal udryddes af sit Folk.

5. Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres

Slagtofre, som de slagter ude på Marken, til HERREN, til

Åbenbaringsteltets Indgang, til Præsten, og ofre dem som Takofre

til HERREN.

6. Præsten skal da sprænge Blodet på HERRENs Alter ved Indgangen

til Åbenbaringsteltet og bringe Fedtet som Røgoffer, en liflig

Duft for HERREN.

7. Og de må ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som

de boler med. Det skal være en evig gyldig Anordning for dem fra

Slægt til Slægt!

8. Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de

fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brændoffer eller

Slagtoffer

9. og ikke bringer det hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at

ofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Slægt.

10. Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt

dem, nyder noget Blod, så vender jeg mit Åsyn mod den, der nyder

Blodet, og udrydde1 ham af hans Folk.

11. Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug

på Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet,

som skaffer Soning, fordi det er Sjælen.

12. Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder må nyde

Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nyde

Blod.

13. Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt

dem, nedlægger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der

må spises, da skal han lade Blodet løbe ud og dække det med

Jord.

14. Thi om alt Køds Sjæl gælder det, at dets Blod er dets Sjæl;

derfor har jeg sagt til Israeliterne: I må ikke nyde Blodet af

noget som helst Kød, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; enhver, der

nyder det, skal udryddes.

15. Enhver, der spiser seldøde eller sønderrevne Dyr, det være sig

en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine Klæder og bade sig

i Vand og være uren til Aften; så er han ren.

16. Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han

undgælde for sin Brøde.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 147 / 1015 题