2.Mosebog 21

1. De Lovbud, du skal forelægge dem, er følgende:

2. Når du køber dig en hebræisk Træl, skal han trælle i seks År,

men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.

3. Er han ugift, når han kommer til dig, skal han frigives alene;

er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.

4. Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun føder ham Sønner

eller Døtre, da skal Hustruen og hendes Børn tilhøre hendes

Herre, og Trællen frigives alene.

5. Hvis han imidlertid erklærer: "Jeg har fået Kærlighed til min

Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke have min Frihed!"

6. da skal hans Herre føre ham hen til Gud og stille ham op ad

Døren eller Dørstolpen, og hans Herre skal gennembore hans Øre

med en Syl, og så skal han være hans Træl for Livstid.

7. Når en Mand sælger sin Datter som Trælkvinde, skal hun ikke

frigives som Trællene.

8. Dersom hun pådrager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft

Omgang med hende, skal han tillade, at hun købes fri; han har

ikke Lov at sælge hende til fremmede Folk, når han har gjort

Uret imod hende;

9. hvis han derimod bestemmer, at hun skal være hans Søns Hustru,

skal han behandle hende, som det tilkommer Døtre.

10. Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den

første den Kødspise, Klædning og ægteskabelige Ret, der

tilkommer hende.

11. Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives

uden Vederlag og Betaling.

12. Den, der slår en Mand ihjel, skal lide Døden.

13. Gør han det imidlertid ikke med Forsæt, men styres hans Hånd af

Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.

14. Når derimod en handler med Overlæg, så han med List slår sin

Næste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han

kan lide Døden.

15. Den, der slår sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

16. Den, der stjæler et Menneske, skal lide Døden, hvad enten han

har solgt det, eller det endnu findes hos ham.

17. Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

18. Når der opstår Strid mellem Mænd, og den ene slår den anden med

en Sten eller med Næven, så at han vel ikke dør deraf, men dog

må holde Sengen,

19. så skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan stå op og gå

ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans

Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.

20. Når en Mand slår sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, så de

dør på Stedet, skal han straffes derfor;

21. men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke

straffes; det er jo hans egne Penge.

22. Når Mænd kommer i Slagsmål og støder til en frugtsommelig

Kvinde, så hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke

sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand pålægger ham, og give

Erstatning for det dødfødte Barn.

23. Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv,

24. Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod,

25. Brandsår for Brandsår, Sår for Sår, Skramme for Skramme.

26. Når en Mand slår sin Træl eller sin Trælkvinde i Øjet og

ødelægger det, skal han give dem fri til Erstatning for Øjet;

27. og hvis han slår en Tand ud på sin Træl eller Trælkvinde, skal

han give dem fri til Erstatning for Tanden.

28. Når en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen

stenes, og dens Kød må ikke spises, men Ejeren er sagesløs;

29. men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens

Ejer er advaret, men alligevel ikke passer på den, og den så

dræber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer

skal også lide Døden;

30. men hvis der pålægges ham Sonepenge, skal han betale så stor en

Løsesum for sit Liv, som der kræves af ham.

31. Også hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles

efter samme Lovbud.

32. Men hvis Oksen stanger en Træl eller Trælkvinde, skal han betale

deres Herre tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.

33. Når en Mand tager Dækket af en Cisterne eller graver en Cisterne

uden at dække den til, og en Okse eller et Æsel så falder deri,

34. da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer

Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham,

35. Når en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de sælge

den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det

døde dyr.

36. Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet

stange, og dens Ejer ikke har passet på den, da skal han

erstatte Okse med Okse, men det døde Dyr skal tilfalde ham.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 111 / 1015 题