1. Derpå sagde HERREN til Moses: "Gå til Farao! Thi jeg har
forhærdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at
gøre disse mine Tegn iblandt dem,
2. for at du må kunne fortælle din Søn og din Sønnesøn, hvorledes
jeg handlede med Ægypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt
dem; så skal I kende, at jeg er HERREN."
3. Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: "Så siger
HERREN, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at
ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!
4. Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil
jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker,
5. og de skal skjule Landets Overflade, så man ikke kan se Jorden,
og opæde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter
Haglen, og opæde alle eders Træer, som gror på Marken;
6. og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle
Ægypternes Huse således, at hverken dine Fædre eller dine Fædres
Fædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom
til Verden og indtil denne Dag!" Dermed vendte han sig bort og
forlod Farao.
7. Men Faraos Tjenere sagde til ham: "Hvor længe skal denne Mand
styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem
dyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten går
til Grunde?"
8. Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til
dem: "Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu,
der vil af Sted?"
9. Moses svarede: "Med vore Børn og vore gamle vil vi drage af
Sted, med vore Sønner og vore Døtre, vort Småkvæg og vort
Hornkvæg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENs
Højtid."
10. Da sagde han til dem: "HERREN være med eder, om jeg lader eder
rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har
ondt i Sinde!
11. Nej men I Mænd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, I
ønskede!" Derpå jog man dem bort fra Farao.
12. Da sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd ud over Ægypten og få
Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde
alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!"
13. Moses rakte da sin Stav ud over Ægypten, og HERREN lod en
Østenstorm blæse over Landet hele den Dag og den påfølgende Nat;
og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig.
14. Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele
Ægyptens Område i uhyre Mængder; aldrig før havde der været så
mange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme så mange.
15. Og de skjulte hele Jordens Overflade, så Jorden blev sort af
dem, og de opåd alt, hvad der voksede i Landet, og alle
Træfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet
grønt tilbage på Træerne eller på Markens Urter i hele Ægypten.
16. Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde:
"Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder!
17. Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gå i Forbøn hos
eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage fra
mig!"
18. Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN.
19. Og HERREN lod Vinden slå om til en voldsom Vestenvind, som tog
Græshopperne og drev dem ud i det røde Hav, så der ikke blev en
eneste Græshoppe tilbage i hele Ægyptens Område.
20. Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke lod
Israeliterne rejse.
21. Derpå sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd op mod Himmelen, så
skal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og føle
på!"
22. Da rakte Moses sin Hånd op mod Himmelen, og der kom et tykt
Mørke i hele Ægypten i tre Dage;
23. den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet
i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.
24. Da lod Farao Moses kalde og sagde: "Drag hen og dyrk HERREN.
Dog skal eders Småkvæg og Hornkvæg blive tilbage, men eders
Kvinder og Børn må I tage med."
25. Men Moses sagde: "Du må også overlade os Slagtofre og Brændofre,
som vi kan bringe HERREN vor Gud;
26. også vore Hjorde må vi have med, ikke en Klov må blive tilbage,
thi dem har vi Brug for, når vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vi
ved jo ikke,hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til
Stedet."
27. Da forhærdede HERREN Faraos Hjerte, så han nægtede at lade dem
rejse.
28. Og Farao sagde til ham: "Gå bort fra mig og vogt dig for at
komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du
dødsens!"
29. Da sagde Moses: "Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig
for Øje!"