1. Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "Så siger
HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde
Højtid for mig i Ørkenen!"
2. Men Farao sagde: "Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og
lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og
jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!"
3. De svarede: "Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage
tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at
han ikke skal slå os med Pest eller Sværd!"
4. Men Ægypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron,
forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!"
5. Og Farao sagde: "Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have
dem fri fra deres Trællearbejde!"
6. Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne over
Folket og dets Opsynsmænd:
7. "I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet;
de skal selv gå ud og sanke Halm;
8. men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglsten
som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og
derfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre til
vor Gud!
9. Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være
optaget deraf og ikke af Løgnetale."
10. Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket:
"Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;
11. gå selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders
Arbejde bliver der intet eftergivet!"
12. Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.
13. Men Fogederne trængte på og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldt
Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!"
14. Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over
dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I
ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?"
15. Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: "Hvorfor
handler du således med din Fræne?
16. Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: Lav
Teglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod dit
Folk."
17. Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I:
Lad os rejse ud og ofre til HERREN!
18. Gå nu hen og tag fat på eders Arbejde; I får ingen Halm, men I
skal levere det samme Antal Teglsten!"
19. Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle
sige: "Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af
Teglsten!"
20. Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som
stod og ventede på dem,
21. sagde de til dem: "HERREN se til eder og dømme eder, fordi I har
vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd
i Hånden til at dræbe os med!"
22. Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: "Herre, hvorfor
har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?
23. Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har han
handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"
6-1. Men HERREN svarede Moses: "Nu skal du få at se, hvad jeg vil
gøre ved Farao! Med Magt skal han blive tvunget til at lade dem
rejse, og med Magt skal han blive tvunget til at drive dem ud af
sit Land!"
2.Mosebog 6
2. Gud talede til Moses og sagde til ham: "Jer er HERREN!
3. For Abraham, Isak og Jakob åbenbarede jeg mig som Gud den
Almægtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende
for dem.
4. Eftersom jeg har oprettet min Pagt med dem om at skænke dem
Kana'ans Land, deres Udlændigheds Land, hvor de levede som
fremmede,
5. har jeg nu hørt Israeliternes Klageråb over, at Ægypterne holder
dem i Trældon, og jeg er kommet min Pagt i Hu.
6. Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er HERREN, og jeg vil
udfri eder fra det Trællearbejde, Ægypterne har pålagt eder, og
frelse eder fra deres Trældom og udløse eder med udrakt Arm og
med vældige Straffedomme;
7. og så vil jeg antage eder som mit Folk og være eders Gud, og I
skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som udfrier eder fra
Ægypternes Trællearbejde;
8. og jeg vil føre eder til det Land, jeg har svoret at ville
skænke Abraham, Isak og Jakob, og give eder det i Eje. Jeg er
HERREN!"
9. Moses kundgjorde nu dette for Israeliterne; men de hørte ikke på
Moses, dertil var deres Modløshed for stor og deres
Trællearbejde for hårdt
10. Da talede HERREN til Moses og sagde:
11. "Gå hen og sig til Farao, Ægyptens Konge, at han skal lade
Israeliterne drage ud af, sit Land!"
12. Men Moses sagde for HERRENs Åsyn: "Israeliterne har ikke hørt på
mig, hvor skulde da Farao gøre det, tilmed da jeg er uomskåren
på Læberne?"
13. Da talede HERREN til Moses og Aron og sendte dem til Farao,
Ægyptens Konge, for at føre Israeliterne ud af Ægypten.
14. Følgende var Overhovederne for deres Fædrenehuse: Rubens,
Israels førstefødtes, Sønner var: Hanok, Pallu, Hezron og Harmi;
det er Rubens Slægter.
15. Simeons. Sønner var Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og
Kana'anæerkvindens Søn Sjaul; det er Simeons Slægter.
16. Følgende er Navnene på Levis Sønner efter deres Nedstamning:
Gerson, Kehat og Merari. Levis Levetid var 137 År.
17. Gersons Sønner var Libni og Sjimi efter deres Slægter.
18. Hehats Sønner var Amram, Jizhar, Hebon og Uzziel. Hehats Levetid
var 133 År.
19. Meraris Sønner var Mali og Musji. Det er Levis Slægter efter
deres Nedstamning.
20. Amram tog sin Faster Jokebed til Ægte; og hun fødte ham Aron og
Moses. Amrams Levetid var 137 År.
21. Jizhars Sønner var Hora, Nefeg og Zikri.
22. Uzziels Sønner var Misjael, Elzafan og Sitri.
23. Aron tog Amminadabs Datter, Nahasjons Søster Elisjeba til Ægte;
og hun fødte ham Nadab, Abibu, Eleazar og Itamar.
24. Koras Sønner var Assir, Elkana og Abiasaf; det er Koraiternes
Slægter.
25. Arons Søn Eleazar tog en at Putiels Døtre til Ægte; og hun fødte
ham Pinehas. Det er Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse
efter deres Slægter.
26. Det var Aron og Moses, som HERREN sagde til: "Før Israeliterne
ud af Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling!"
27. Det var dem, der talte til Farao, Ægyptens Konge, om at føre
Israeliterne ud af Ægypten, Moses og Aron.
28. Dengang HERREN talede til Moses i Ægypten,
29. talede HERREN til Moses således: "Jeg er HERREN! Forkynd Farao,
Ægyptens Konge, alt, hvad jeg siger dig!"
30. Men Moses sagde for HERRENs Åsyn: "Se, jeg er uomskåren på
Læberne, hvorledes skulde da Farao ville høre på mig?"