1. Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, græd og kyssede
ham;
2. og Josef befalede de lægekyndige blandt sine Tjenere at
balsamere hans Fader, og Lægerne balsamerede Israel.
3. Dermed gik fyrretyve Dage, thi så lang Tid tager Balsameringen:
og Ægypterne begræd ham i halvfjerdsindstyve Dage.
4. Da Grædetiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: "Hvis I
har Godhed for mig, så sig på mine Vegne til Farao:
5. Min Fader tog mig i Ed, idet han sagde: Når jeg er død, så jord
mig i den Grav, jeg lod mig grave i Kana'ans Land! Lad mig
derfor drage op og jorde min Fader og så vende tilbage hertil!"
6. Da sagde Farao: "Drag kun op og jord din Fader, som han har
ladet dig sværge."
7. Så drog Josef op for at jorde sin Fader, og med ham drog alle
Faraos Tjenere, de ypperste i hans Hus og de ypperste i Ægypten,
8. hele Josefs Hus og hans Brødre og hans Faders Hus, kun deres
Kvinder og Børn, Småkvæg og Hornkvæg lod de blive tilbage i
Gosen;
9. og med ham fulgte både Stridsvogne og Ryttere, så det blev en
overmåde stor Karavane.
10. Da de kom til Gorenhåtad hinsides Jordan, holdt de der en
overmåde stor og højtidelig Dødeklage, og han fejrede Sørgefest
for sin Fader i syv Dage.
11. Men da Landets Indbyggere, Kana'anæerne, så denne Sørgefest i
Gorenhåtad, sagde de: "Ægypterne holder en højtidelig
Sørgefest." Derfor gav man det Navnet Abel Mizrajim; det ligger
hinsides Jordan.
12. Og hans Sønner gjorde, som han havde pålagt dem;
13. hans Sønner førte ham til Kana'ans Land og jordede ham i Hulen
på Makpelas Mark, den Mark, som Abraham havde købt til Gravsted
af Hetiten Efron over for Mamre.
14. Efter at have jordet sin Fader vendte Josef tilbage til Ægypten
med sine Brødre og alle dem, der var draget op med ham til hans
Faders Jordefærd.
15. Da Josefs Brødre så, at deres Fader var død, sagde de: "Blot nu
ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt det
onde, vi har gjort ham!"
16. Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: "Din Fader pålagde os
før sin Død
17. at sige til Josef: Tilgiv dog dine Brødres Brøde og Synd, thi de
har gjort ondt imod dig! Så tilgiv nu din Faders Guds Tjenere
deres Brøde!" Da græd Josef over deres Ord til ham.
18. Siden kom hans Brødre selv og faldt ham til Fode og sagde: "Se,
vi vil være dine Trælle!"
19. Da sagde Josef til dem: "Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted?
20. I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode
for at gøre, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live;
21. frygt ikke, jeg vil sørge for eder og eders Kvinder og Børn!"
Således trøstede han dem og satte Mod i dem.
22. Josef blev nu i Ægypten, både han og hans Faders Hus, og Josef
blev 110 År gammel.
23. Josef så Børn i tredje Led af Efraim; også Børn af Manasses Søn
Makir fødtes på Josefs Knæ.
24. Derpå sagde Josef til sine Brødre: "Jeg dør snart, men Gud vil
se til eder og føre eder fra Landet her til det Land, han
tilsvor Abraham, Isak og Jakob."
25. Og Josef tog Israels Sønner i Ed og sagde: "Når Gud ser til
eder, skal I føre mine Ben bort herfra!"
26. Josef døde 110 År gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i
Kiste i Ægypten.