1. Da Jakob hørte, at der var Korn at få i Ægypten, sagde han til
sine Sønner: "Hvad venter I efter?"
2. Og han sagde: "Jeg hører, at der er Korn at få i Ægypten; drag
ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgå Døden!"
3. Så drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;
4. men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre,
thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.
5. Blandt dem, der kom for at købe Korn, var også Israels Sønner;
thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.
6. Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte
Korn til alt Folket i Landet, så kom Josefs Brødre og kastede
sig til Jorden for ham.
7. Da Josef så sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed
over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: "Hvorfra
kommer I?" De svarede: "Fra Kana'ans Land for at købe Føde!"
8. Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.
9. Da kom Josef de Drømme i Hu. han havde drømt om dem; og han
sagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet
er åbent!"
10. De svarede: "Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!
11. Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk. dine
Trælle er ikke Spejdere!"
12. Men han sagde: "Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet er
åbent!"
13. De svarede: "Vi, dine Trælle. var tolv Brødre, Sønner af en og
samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos
vor Fader, og een er ikke mere!"
14. Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I er
Spejdere!
15. Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper I
ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
16. Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens
holdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders Ord er
Sandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever,
Spejdere!"
17. Derpå holdt han dem i Forvaring tre Dage.
18. Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Livet, så
skal I gøre således, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:
19. Er I virkelig ærlige Folk, lad så en af eder blive tilbage som
Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med
Korn til at stille Hungeren i eders Huse;
20. og bring så eders yngste Broder til mig, så skal eders Ord stå
til Troende, og I skal slippe for at dø!" Og således gjorde de.
21. Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi
forbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens han
bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne
Vånde!"
22. Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: "Sagde jeg eder ikke
dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre;
se, nu kræves hans Blod!"
23. Således talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi
han forhandlede med dem ved Tolk;
24. og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til
dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham
fængsle for deres Øjne.
25. Så gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge
Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem Rejsekost; og
således skete det.
26. Så læssede de deres Korn på Æslerne og drog bort.
27. Men da en af dem i Natteherberget åbnede sin Sæk for at give sit
Æsel Foder, fik han Øje på sine Penge, der lå oven i Sækken;
28. og han sagde til sine Brødre: "Mine Penge er kommet igen; se, de
er i min Sæk!" Da sank Hjertet i Livet på dem, og de så
forfærdede på hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod
os!"
29. Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land,
fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:
30. "Manden, der er Landets Herre, talte os hårdt til og holdt os i
Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;
31. men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;
32. vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke
mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans
Land.
33. Så sagde Manden, der er Landets Herre: Derpå vil jeg kende, at I
er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre
Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!
34. Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan
kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; så vil jeg
udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet."
35. Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk;
og da de og deres Fader så Pengeposerne, blev de forfærdede.
36. Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I gør mig barnløs; Josef er
ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin;
det går alt sammen ud over mig!"
37. Så sagde Ruben til sin Fader: "Du må tage mine to Sønners Liv,
hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg
skal bringe ham tilbage til dig!"
38. Men han sagde: "Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi
hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham
en Ulykke på den Rejse, I har for, så bringer I mine grå Hår ned
i Dødsriget med Sorg!"
1.Mosebog 43
39. Men Hungersnøden var hård i Landet;
1. og da de havde fortæret det Korn, de havde hentet i Ægypten,
sagde deres Fader til dem: "Køb os igen lidt Føde!"
2. Men Juda svarede ham: "Manden sagde os ganske afgjort: I bliver
ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!
3. Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og
købe dig Føde;
4. men sender du ham ikke med, så rejser vi ikke derned, thi Manden
sagde til os: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders
Broder er med!"
5. Så sagde Israel: "Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte
Manden, at I havde en Broder til?"
6. De svarede: "Manden spurgte os nøje ud om os og vor Slægt og
sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi
svarede ham på hans Spørgsmål; kunde vi vide, at han vilde sige:
Bring eders Broder herned!"
7. Men Juda sagde til sin Fader Israel: "Send dog Drengen med mig,
så vi kan komme af Sted og blive i Live og undgå Døden, både vi
og du og vore Børn!
8. Jeg svarer for ham, af min Hånd må du kræve ham: bringer jeg ham
ikke til dig og stiller ham for dit Åsyn, vil jeg være din
Skyldner for bestandig;
9. havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have været tilbage to
Gange!"
10. Så sagde deres Fader Israel til dem: "Kan det ikke være
anderledes, gør da i alt Fald således: Tag noget af det bedste,
Landet frembringer, med i eders Sække og bring Manden en Gave,
lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks,
Pistacienødder og Mandler;
11. og tag dobbelt så mange Penge med, så I bringer de Penge
tilbage, som var lagt oven i eders Sække; måske var det en
Fejltagelse;
12. og tag så eders Broder og drag atter til Manden!
13. Gud den Almægtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, så
han lader eders anden Broder og Benjamin fare - men skal jeg
være barnløs, så lad mig da blive det!"
14. Så tog Mændene deres Gave og dobbelt så mange Penge med; også
Benjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor de
fremstillede sig for Josef.
15. Da Josef så Benjamin iblandt dem, sagde han til sin
Hushovmester: "Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lave
til, thi de skal spise til Middag hos mig."
16. Manden gjorde, som Josef bød,. og førte Mændene ind i Josefs
Hus.
17. Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde:
"Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore
Sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind på os og
kaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler."
18. Derfor trådte de hen til Josefs Hushovmester ved Døren til Huset
19. og sagde: "Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købe
Føde,
20. og da vi kom til vort Natteherberge og åbnede vore Sække, se. da
lå vore Penge oven i hver enkelts Sæk, vore Penge til sidste
Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage
21. og desuden andre Penge for at købe Føde. Vi ved ikke, hvem der
har lagt Pengene i vore Sække!"
22. Men han svarede: "Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og
eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække - eders Penge
har jeg modtaget!" Og han førte Simeon ud til dem.
23. Så førte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at
tvætte deres Fødder og Foder til Æslerne.
24. Og de fremtog deres Gave, før Josef kom hjem ved Middagstid, thi
de hørte, at de skulde spise der.
25. Da Josef trådte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde
med, og kastede sig til Jorden for ham.
26. Han hilste på dem og spurgte: "Går det eders gamle Fader vel,
ham, I talte om? Lever han endnu?"
27. De svarede: "Det går din Træl, vor Fader, vel; han lever endnu!"
Og de bøjede sig og kastede sig til Jorden.
28. Da han så fik Øje på sin kødelige Broder Benjamin, sagde han:
"Er det så eders yngste Broder, som I talte til mig om?" Og han
sagde: "Gud være dig nådig, min Søn!"
29. Men Josef brød hurtigt af, thi Kærligheden til Broderen blussede
op i ham, og han kæmpede med Gråden; derfor gik han ind i sit
Kammer og græd der.
30. Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede
sig og sagde: "Sæt Maden frem!"
31. Så blev Maden sat frem særskilt for ham og for dem og for de
Ægyptere, der spiste hos ham; thi Ægypterne kan ikke spise
sammen med Hebræere, det er dem en Vederstyggelighed.
32. De blev bænket foran ham efter Alder, den førstefødte øverst og
den yngste nederst, og Mændene undrede sig og så på hverandre;
33. og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem
Gange så meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige
sammen med ham.