1. Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at
besøge Landets Døtre,
2. så Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og
greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende;
3. men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede
Pigen og talte godt for hende;
4. og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige til
Hustru!"
5. Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Dina; men da hans
Sønner dengang var med hans Kvæg på Marken, tav han, til de kom
hjem.
6. Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.
7. Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og
Mændene græmmede sig og var såre opbragte, fordi han havde øvet
Skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt
bør ikke ske.
8. Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Søn Sikems Hjerte hænger
ved eders Datter; giv ham hende til Hustru
9. og indgå Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med
vore Døtre;
10. tag Ophold hos os, og Landet skal stå eder åbent; slå eder ned
og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!"
11. Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: "Måtte jeg finde Nåde
for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give
12. forlang så høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I
kræver, når I blot vil give mig Pigen til Hustru!"
13. Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar,
fordi. han havde skændet deres Søster Dina,
14. og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Søster til
en uomskåren Mand, thi det holder vi for en Skændsel.
15. Kun på det Vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader
alle af Mandkøn iblandt eder omskære;
16. i så Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og
bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet Folk;
17. men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi
vor Datter og drager bort"
18. Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god;
19. og den unge Mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var
indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige
i sin Faders Hus
20. og Harnor og hans Søn Siken gik til deres Bys Port og sagde til,
Mændene i deres By:
21. "Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit
om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres
Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til
Hustruer!
22. Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os,
så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig
omskære, således som de er omskårne.
23. Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort;
lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!"
24. Så adlød de Hamor og hans Søn Sikem, så mange som færdedes i
hans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans Bys
Port, lod sig omskære.
25. Men Tredjedagen, da de havde Sårfeber, tog Jakobs to Sønner
Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i
Byen, uden at nogen anede Uråd, 0g slog alle Mændene ihjel
26. og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Dina ud af
Sikems Hus og drog bort.
27. Så kastede Jakobs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen,
fordi de havde skændet deres Søster;
28. deres Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, både hvad der var i Byen og på
Markerne, tog de med sig,
29. og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bort
som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.
30. Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Ulykke ved
at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og
Perizziterne; thi jeg råder kun over få Folk; samler de sig mod
mig og slår mig, så er det ude med mig og mit Hus!"
31. Men de svarede: "Skal han behandle vor Søster som en Skøge!"