1. HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og
din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;
2. så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig
og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!
3. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der
forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"
4. Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham.
Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;
5. og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den
Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i
Karan, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.
6. Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til
Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.
7. Men HERREN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom
giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for
HERREN. som havde åbenbaret sig for ham.
8. Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel,
og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han
byggede HERREN et Alter der og påkaldte HERRENs Navn.
9. Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.
10. Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev
trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.
11. Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj:
Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;
12. når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slår
de mig ihjel og lader dig leve;
13. sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, og
jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"
14. Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre
smuk Kvinde;
15. og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og så
blev Kvinden ført til Faraos Hus.
16. Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik
Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og
Kameler.
17. Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams
Hustru Sarajs Skyld.
18. Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig!
Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?
19. Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende til
Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"
20. Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres
Ejendom på Vej;
13-1. og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra Ægypten
op til Sydlandet, og Lot drog med ham.
1.Mosebog 13
2. Abram var meget rig på kvæghjorde, Sølv og Guld;
3. og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fra
Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde
stået første Gang, mellem Betel og Aj,
4. til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og
Abram påkaldte der HERRENs Navn.
5. Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Småkvæg, Hornkvæg og
Telte.
6. Men Landet formåede ikke at rumme dem, så de kunde bo sammen;
thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.
7. Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var
dengang Kana'anæerne og Perizziterne boede i Landet.
8. Abram sagde derfor til Lot: "Der må ikke være Strid mellem os to
eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder!
9. Ligger ikke hele Landet dig åbent? Skil dig hellere fra mig; vil
du til venstre, så går jeg til højre, og vil du til højre, så
går jeg til venstre!"
10. Da så Lot sig omkring, og da han så, at hele Jordanegnen (det
var før HERREN ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som
HERRENs Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til,
11. valgte han sig hele Jordanegnen. Så brød Lot op og drog østerpå,
og de skiltes,
12. idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned
i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted
helt hen til Sodoma.
13. Men Mændene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HERREN.
14. Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne:
"Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, mod
Syd, mod Øst og mod Vest;
15. thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til
evig Tid,
16. og jeg vil gøre dit Afkom som Jordens Støv, så at det lige så
lidt skal kunne tælles, som nogen kan tælle Jordens Støv.
17. Drag nu gennem Landet på Kryds og tværs, thi dig giver jeg det!"
18. Så drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres
Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.