1.Mosebog 3

1. Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud

HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig

ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?"

2. Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten på Havens

Træer;

3. kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke

spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!"

4. Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde dø;

5. men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive

som Gud til at kende godt og ondt!"

6. Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for

Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og

spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.

7. Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor

syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.

8. Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam

og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.

9. Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: "Hvor er du?"

10. Han svarede: "Jeg hørte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var

nøgen, og så skjulte jeg mig!"

11. Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har

spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?"

12. Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af

Træet, og så spiste jeg."

13. Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden

svarede: "Slangen forførte mig, og så spiste jeg."

14. Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, være

du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din

Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!

15. Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og

hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i

Hælen!"

16. Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggøre dit

Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din

Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!"

17. Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og

spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal

Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig

Føde af den alle dit Livs Dage;

18. Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din

Føde;

19. i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender

tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og

til Støv skal du vende tilbage!"

20. Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt

levende.

21. Derpå gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og

klædte dem dermed.

22. Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til

at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage

også af Livets Træ og spise og leve evindelig!"

23. Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde

dyrke Jorden, som han var taget af;

24. og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han

Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til

Livets Træ.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 43 / 1015 题