Jeg søgte om at komme over til Artilleriet, og det lykkedes, da jeg var
cand. polyt. Chefen ærgrede sig over det, og udtalte ved en Præsentation
for Krigsministeren, Oberst _Thestrup_, sin Beklagelse over at skulle
miste sine Elever, naar de var begyndt at komme efter Tjenesten.
Jeg forstod nok hans Misfornøjelse; jeg var som sagt polyteknisk
Kandidat, 24 Aar gammel og baade legemlig og aandelig udviklet, medens
mange af de andre var meget unge og uudviklede Mennesker uden synderlige
Kundskaber. Der var flere andre, der søgte at komme til Artilleriet, men
jeg var den eneste som slap derover.
Ved Artilleriet maatte vi selv skaffe os Logis. Jeg kom til at bo i
Strandgade, paa Gamle Artillerikaserne hos Major _Wegener_, hvor jeg
havde det godt. Det var jo langt behageligere at bo for sig selv.
Vi var 30 Aspiranter ved Artilleriet, hvoraf 8 polytekniske Kandidater.
Kanonexercits havde vi paa det gamle Laboratorium, mest med svært Skyts,
men ogsaa med Feltskyts -- der dog betjentes paa samme Maade; vi
uddannedes kun til Fæstningskonstabler.
Vi gjorde en Del Gymnastik, havde megen Fodexercits og lavede Ammunition
paa Laboratoriet baade til Haandvaaben og til Kanoner, dog kun til
glatløbede og Espingoler. Vi lavede ogsaa Raketter, særlig Faldskærms.
Saasnart Vejret tillod det, kom vi ud paa Amagerfælled til Fodexercits,
Kanonbetjening og Skydning. Vi havde ogsaa en Del Theori, Instruktion
for Menige, Beregning af Skydetabeller samt Tegning af Kanoner. Flere
kunde vanskeligt følge med, idet de ikke havde lært Plantrigonometri.
Vi skulde have lært at tegne Kort i Marken (»Croquis«), men fik kun 1
Time i Kortsignaturer, der blev vist os paa et lille Blad -- hvorefter
vi alle til Examen blev hørt i det. Vi kunde ikke meget, naturligvis.
Man havde sagt os, at vi kun skulde have Karakterer i praktisk Tjeneste,
ikke i Theori. Og saa fik vi til Examen kun Karakterer i Theori, slet
ikke i praktisk Tjeneste. Den Slags Bagvendthed var der ikke saa lidt
af.
Først paa Aaret trak det stærkt op til Krig; der kom Ordre til at
afslutte vor Uddannelse paa det halve af den planmæssige Tid, som var 1
Aar. Da Faren for dengang drev over, var vi altsaa uddannede og kunde nu
begynde forfra. De af os, der ønskede det, fik da Lov at lære Ridning og
Exercits med Feltskyts. Blandt dem var jeg. Den Kundskab vi fik i at
betjene Feltkanoner var dog ikke meget værd, da vi øvede uden
Bespænding.
De sidste 3 Maaneder gjorde vi Tjeneste som Officerer, og blev derefter
hjemsendt i Marts 1862.
Gennemgaaende var vor Uddannelse temmelig mangelfuld. Vi var f. Ex.
dygtigere, da vi kom fra Rekrutskolen, end da vi forlod
Uddannelsesskolen. Infanteriets Reserveofficerer fik mulig en bedre
Uddannelse end vi; de beholdt de samme Lærere hele Tiden, medens vi ved
Artilleriet kom til forskellige Skoler og Øvelser, stadig med andre
Lærere.