DANMARK

Hvor Bøgeskoven svæver

I Favn af salten Sø;

Hvor som Bouquet sig hæver

Af Havet Ø ved Ø;

Hvor intet Bjerg os hindrer

At sende Blikket ud

Mod fjerne Lys, der tindrer

Herned som Himmelbud:

Der er den Jord, vi kalde

Vort Hjem, vort Fædreland,

Besjungen høit af Skjalde

Alt for sin Skov og Strand,

Sit Folk, det roligt snilde,

Saa langt fra Harm og Had,

Sit Sprog, det kraftigt milde,

Hvori saa skjønne Qvad.

Af Danmark har Naturen

Selv dannet med sin Haand

Den Mark, hvis Rug i Furen

Skal nære Nordens Aand.

Lad Sverrig og lad Norge

Kun Styrkens haarde Bark

Og Kraftens Jern os borge,

Mod Pant fra danske Mark.

Mens vor Natur os glæder

Med Øieblikkets Lyst,

Tiltale hundred Steder

Os end med Fortids Røst;

Thi blandt Naturens Værker,

I Ly af Græs og Green,

Staae Kunstens Mindesmærker,

En Aarbog lig af Steen.

Om Fædrenes Bedrifter

Snart melder Kæmpehøi,

Snart Skyen, i hvis Rifter

Sees Kongeborgens Fløi.

Om Frode Drot fortæller

Et Sagn os Værebro;

Hvor Roars Kilde vælder,

De tusind Minder boe.

Fra Saxo Klerks Annaler

Staae Skygger frem i Soer;

Hist Gaasetaarnet taler

Om Atterdag i Nord;

I Ringsted Dagmar gjemmes,

Hiin tabte Lilievaand;

Paa Fredriksborg fornemmes

End Fjerde Christians Aand.

Jeg nævner Sjælland ene

Thi der jeg fæsted Rod,

Og Sjælland kan forlene

Mig Træk i Overflod;

Men hver af Rigets Dele

Har samme Skjønheds Art,

Og i det skjønne Hele

Har hver en lige Part.

Og Axelstad, hiin gamle,

Saa venlig, skjøndt saa stor,

Hvor Danmarks Aander samle

Sig i et udsøgt Chor,

Har gamle Mindesmærker,

Som tale Sagas Røst,

Har nye, stolte Værker,

Som kneise til dens Lyst.

Paa Kysten herligt grundet,

Den aabner Øiet Flugt

I Udsigt over Sundet

Og over Kjøgebugt;

Mod Norden grønne Skove,

Som huse Hjort og Hind,

Og Duft og Kjøling love

Det længselfulde Sind.

Hvo har ei kjære Minder

Fra Land saavelsom Stad?

Dog fastere dem binder

Et svagt Erindringsblad.

Her Kunsten Eder giver

En Krands fra Dannevang;

Hvert Blad i Krandsen bliver

Et Billed og en Sang.

Udvalgte Digtninger · 第 66 / 95 题