II

Videnskabens Tempel! I din Hal

Takkesangen høit sig hæve skal,

Mindet dvæle ved den gode Stund,

Da Friheds ædle Ceder

Blev plantet dybt i Kirkens Grund,

Hvori den voxte til en Lund,

Som nu om Skolen freder.

Hæv dit ranke Spiir mod høien Sky,

Lad dit indre Liv sig frit fornye

Fra den Slægt som gik, til den som kom,

Og ført paa Troens Vinge,

Din Viden vorde dyb og from,

At Tanken fra din Helligdom

Sig kan mod Himlen svinge.

Udvalgte Digtninger · 第 60 / 95 题