PAA KIRKEGAARDEN

#Vilhelm.#

I denne Kirke din Haand du mig gav,

Vort Baand vi her monne knytte.

#Marie.#

Vi staae her igjen, men en aaben Grav

Gaber efter sit Bytte.

#Vilhelm.#

I Alt, som forkynder vor Sjæletrang,

Til den mægtige Kirke vi træde.

Klokkerne ringe med samme Klang

Til Ligfærd og Bryllupsglæde.

#Marie.#

Som Klokkernes Klang er Blomsternes Pragt

De smykke Liget som Bruden.

Her lægger jeg Krandsen, min Haand har bragt,

Hos den Døde paa Hovedpuden.

#Fredrik.#

Før Laaget mig røver dit sidste Spor,

Et Kys paa din fromme Pande!

#Præsten.#

Af Jord er du kommen, du bliver til Jord,

Men af Jorden op skal du stande.

#Chordrengene.#

See, Tiden saa meget hastigt gaaer;

Hvo veed, hvor nær er min Ende?

At bort herfra jeg at vandre faaer,

Hvor let, hvor snart kan det hænde!

#Fredrik.#

Vort Hverv er endt, nu drage vi hjem,

Og Deres Vogn bestilles.

Et Øieblik jeg da taler med Dem,

Og saa for stedse vi skilles.

X

Udvalgte Digtninger · 第 29 / 95 题